Hej Joan
Tak for en superfed brevkasse. Jeg har lige et enkelt kort spørgsmål: Hvorfor kan fyre nogle gange godt lide at komme ud over ens mave? Jeg kan godt lide det, men ødelægger det ikke lidt af den fysiske nydelse for dem at trække sig ud i sidste øjeblik?

Kærlig hilsen Maveplaskeren

Kære maveplasker
Der er mindst to grunde til, at mænd godt kan lide at få udløsning ud over en kvindes mave. For det første er mænd visuelle og tænder på at se deres sæd sprøjte. Han kan på den måde se sin manddom blive spredt.

For det andet er der også et element af: 'Tag den, bitch'. Til daglig er hun den rene og pæne kvinde, der sætter blomster i vand og stryger sit tøj, men så snart han har fat i hende, så gør han hende ligeså beskidt, som han selv er!

Han har nemlig beskidte tanker og er i det hele taget en mand med en dyrisk lyst til at smudsiggøre hendes uskyld og renhed. Taler jeg lidt for arketypisk lige nu, eller forstår du godt, hvad jeg mener?

Tager det så noget af nydelsen at trække sig ud af kvinden lige før ejakulation? For nogle mænd vil det være ærgerligt ikke at måtte komme oppe i kvinden, men for mange mere machoprægede mænd er tanken om at se sæden komme ud over kvindens mave eller ansigt mere fræk, og derfor tager det ikke nydelsen fra dem.

De ved fra et helt livs onanitræning, hvordan penis skal stimuleres til den bedste udløsning - og ved at trække sig ud, kan de få det som de vil.

Smil til dig fra Joan

Så er den helt gal med Joan igen. Fuldstændig i selvsving, får hun lige simplificeret mænd til at være en stor ens onanerende amøbe, som seksuelt vil sidestille deres partnere med dem selv - møgbeskidte udyr.

Det er helt grinagtigt at læse den slags svar, og det piner mig, at der er kvinder, som maveplaskeren, som syntes Joan har en god brevkasse. Det har hun ikke. Hun har en lorte brevkasse, hvor hun svare simplificeret, endisigt og stereotypt.

Joan har ret i en ting, i hendes smøre af latter. At vi mænd igennem hele livet arbejdet med at perfektionere vores udløsningsteknik igennem onani. Eller... vi onanere meget. Mænd har nu nok ikke det samme forhold til onani som kvinder har. Især ikke fordi, vi akkurat som Joan siger, er meget mere visuelt orienteret i vores seksualitet, og derfor bare skal se et porno cumshot ud over nogle patter, og så kommer vi selv. Det tager hvad.... 30 sek? Men ja... vi ved godt hvordan VI skal gøre, for at komme. Vi har taget os tid til at lære det, og er derfor seksuelt rimeligt tilfreds. Sjovt nok afliver det også kvindens stereotype opfattelse af, at vi bare skal hives lidt i, og så får vi livets bedste orgasme. Vi laver selv lidt tricks, mens en eller anden vind og skæv skøjte ligger og hiver i målmandsstokken, for at vi kan komme. Det er derfor vi er så trætte bagefter.

Men hvorfor... hvorfor fanden i helvede skal mænd fremstilles så satans ensidigt i Joans kriblerier.

Ja, vi tænder af at sende kaskader af sæd ud over kvinder. Det gør vi fordi, hele vores seksualitet består af, fra vores teenage år, af VHS klassikere som 100 Kaskader. Det er den slags porno vi ser, og det er derfor vi kan lide at se det, når vi selv gør det.
Men det har sgu da for helvede INTET med at gøre, at vi vil trække kvinden ned på vores niveau. At vi vil gøre dem ligeså beskidte som vi selv er. At vi vil nedgøre vores lille blyviol. Min erfaring med kvinder er, at det behøver vi mænd ikke at anstrenge os for at gøre. Det er bare at sætte sig og vente, og så brænder reaktoren som oftest selv ned, for de fleste øgler. De er som små grise som elsker at trille sig i muderet. De skal bare have lidt tid.

Men vi elsker at komme ud over kvinder, fordi de fleste kvinder ikke brokker sig. Det er sgu da ikke noget med at gøre, at vi vil have dem til at være ligeså møgbeskidte som vi selv er. At være lige så klamme og simple. For sådan ser vi mænd ikke os selv. Nogen gør, men ikke alle.

Så kære Maveplasker. Vi kan godt lide at komme ud over dig, fordi det kan vi ligeså godt gøre. Måske det også er fordi vi er skræmt over, at sende vores fine DNA op i sådan en IQ forskrækket plovfure, som finder på at skrive til Joan for at finde ud af hvorfor dine mænd sæder ud over dig. Det er ikke fordi vi vil sige haha bitch. Måske hvis det er et vammelt engangsknald.

Men jeg vil sige tak til Joan, for at udvisse manglende forståelse for det mandlige køn. Svaret om, at det er en visuel nydelse er det eneste rigtige.

Hej Joan
Jeg er kommet i et dilemma, som jeg ikke kan finde en løsning på. Jeg har en dejlig mand på 10. år, som har alle de egenskaber hos en mand, som jeg føler mig tiltrukket af. Han er meget kærlig og er ikke bange for at vise det, han er opmærksom, vi taler godt sammen, han giver mig frihed til at være et selvstændigt menneske, og så er han en god elsker, osv.

Men mit biologiske ur tikker, og min mand vil ikke have børn. Umiddelbart lyder det meget simpelt. Find dig en anden mand! Men jeg ved, at jeg aldrig vil møde en mand som ham igen. Så nu står jeg mellem valget, om det er den dejlige mand, jeg vil have eller barn. Hvad vil dit råd til mig være?

Kærlig hilsen den splittede

Kære splittede
Du må føle dig meget alene omkring dette dilemma, fordi din mand klart og tydeligt har meldt ud, at han ikke vil have børn, 'og så taler vi ikke mere om den sag, færdig!'

Jeg synes, at han kommer lidt for let omkring det. Han fralægger sig ansvaret for, hvordan I sammen kan få opfyldt begge jeres drømme om fremtiden og støtte hinanden.

Derfor synes jeg, at du skal overlade dilemmaet til ham, så det pludselig går op for ham, at det er ham, der kan miste noget. Det betyder, at du meget klart fortæller ham, at du har indset, at du ikke kan og vil gå på kompromis med drømmen om at blive mor.

Du kan foreslår ham, at han evt. bor hos sin kammerat eller hos sine forældre, mens han tænker sig godt om. På denne måde bliver han nødt til at forholde sig til emnet og få det diskuteret med familie og venner, og mon ikke han i sidste ende vil glæde sig over at kunne støtte dig i det, du virkelig længes efter?

Hvis han ikke føler sådan, så tror jeg ikke, at han længere er den rette mand for dig!

Alt det bedste til dig fra Joan

Jeg kan sagtens forstå, at det som kvinde, med den samme kæreste på 10. år, at man finder det forstyrrende, at denne kæreste ikke vil have børn. Det burde være et normalt skridt videre.

I det her tilfælde vil jeg rådgive den stakkel, som har valgt at skrive til Joan, at hun burde tage en snak med sin mand om HVORFOR han ikke vil have børn. Der kan, og er, være mange grunde til, at et mand ikke vil have børn. Det kan være pga det nuværende forhold. Det kan være pga. den kommende moder. Men det kan også være pga. et mindreværdsproblem.

Se, den gode Joan antager, at det her handler om at, at manden bare ikke vil have børn. Hun spørger ikke indtil noget.
Det kan kan jo meget være, at manden gerne vil have børn, men bare ikke nu. Hvorfor kan han ikke få lov at få tid?

Her tale om to mennesker, som faktisk har et godt parforhold, men den ene vil bare gerne have børn. Er det fair, at den ene part skal diktere hvornår der skal fødes børn?
Nej, jeg tror nok mine læser er enige med mig der.

Men hvorfor siger Joan "Vammel på is" Ørting så, at manden skal stilles et ultimatum i sigte? Hvordan kan vi, som læsere, vurdere at det er et godt tidspunkt at få børn. Hvordan kan Joan overhovedet finde på at besvare sådan et spørgsmål i sin "sex"brevkasse, når der mangler SÅ mange faktorere. Ingen aner hvad der sker bag det hjems døre. Så hvordan fanden i helvede kan Joan bare så skrive, at kvinden skal stille manden et ultimatum.

Jeg håber hun gør det, og at han forlader hende, og at kvinden så skriver et Mohammedbrev til Joan

Det her land har i nogle år nu fulgt en sti, som vil dræbe borgernes retssikkerhed. Jeg finder det virkeligt forstyrrende, at vi i så mange år, os almindelige borgere, har været ligeglade.
"Nååh jaaaah, det er jo nogle slemme mennesker. Det rammer ikke os!"

Nej, ikke nu, men senere.

Folk åbnede ikke munden, da rockerloven blev indført. Da det blev muligt at sætte folk fra hus og hjem, fordi de var en trussel for naboernes sikkerhed. Det var selvfølgelig møntet på, at man kunne frustrere rockere, ved at tømme deres klubhuse, under det påskud, at naboernes ve og vel var i fare, sålænge de var naboer til en rockerborg.
Det strider mod mine principper. Jeg stikker mig ikke blår i øjnene om hvad der skulle foregå i disse såkaldte rockerborge, men jeg tror stadig på, at man er uskyldig indtil andet bevist. At smide folk fra hus og hjem, fordi nogen vil gøre skade på dem, syntes jeg ikke om. Tror i det samme vil ske, hvis nazister begyndte at stene den lokale SID?

Da vi så fik indført omvendt bevisførelse, så syntes jeg det blev for meget. Loven blev selvfølgelig indført for at kunne tage penge fra de folk der sælger narkotika. Men hvorfor skal politiet ikke kunne bevise, at her er tale om, at de her mennesker ikke har tjent de penge, igennem skattepligtigt arbejde? Er jeg den eneste der helt igennem finder det forkert? De penge kunne være kommet mange forskellige steder fra.

Så fik vi vores logningsbekendtgørelse. Hvorfor skal hele befolkningen mistænkliggørelse ved at logge alt deres færden på nettet (vi ser selvfølgelig lige bort fra, at lovgivningen er noget juks). I mange år har man skulle kunne bestyrke en mistanke, før man må gå ind og overvåge folk. Hvor skulle det hjælpe at have logfiler liggende? Før eller efter terror handlingen. Der er ikke meget forebyggende i det.

Så fik vi vores hooliganregister. Det er så godt som sikkert det kommer. Politiet har afvist, at der reelt er brug for det, men vores Justitsminiister vil have det. Det register giver kontrollører beføjelse til, at give gud og hver mand karantæne fra alle stadions i Danmark, samt i det omliggende område. Karantænen træder i kraft, uden at man har en mulighed for at appellere den. Mand er dømt, indtil man kan bevise at man ikke bør være det.

Og nu... nu har man så udvist nogle personer man mener har stået bag dødstrusler på folkene bag Muhammed tegningerne. Det vel og mærke uden retssag. Ingen bevisførelse er blevet fremlagt, uden dommen er blevet afsagt over dem. Jeg siger ikke, at de ikke er skyldige, men hvorfor så ikke helgardere og tage den retssag, og få dem udvist, som det bør være.

Det ser skidt ud for den danske justits. Jeg er bekymret. Private interesse organisationer kan dømme og jage folk som de vil. Den udøvende magt, behøver ikke længere at den dømmende magt. Det er forkert - meget forkert - og jeg er bekymret. Oprigtigt bekymret

Igår kl 1041 sad jeg og ventede inde på Artros. Angst for nåle, og... ja det var det. Jeg var angst for det drop de skulle ligge ind. Jeg vidste mine blodåre, også vil skride i samme omfang den satan dukkede op, og at det vil blive endnu værre, at få lagt det drop ind.

Kl 1055 lagde jeg så i en seng, i klædt en DØDsmart frotte skjorte og et par klipklapper mindste tre numre for små. Droppede helt den badekåbe jeg blev tilbudt, da de alle var medium. Artros er et hospital for dværge, tilsyneladene.

Omkring kl 1120 blev jeg ført ind i et køleskab de kaldte for en operationsstue. Der var meget koldt inde, og nu forstår jeg hvorfor de var så opsat på de der minibadekåber. Nu begyndte det hele at blive sådan lidt hektisk. jeg har aldrig før set så mange mennesker i et køleskab før. Der var mindst to narkoselæger. To sygeplejerske. En med nogle tæpper. En som skulle identificere mig, hvilket hun gjorde sammen med den ene narkoselæge.
En anden pakkede mig ind i tæpper, mens endnu en spændte mig op på noget krucifiks lignende noget.

Pludselig blev jeg mega skæv, hvilket var helt okay. Pludselig var jeg væk......

Kl 1215 ungefähr blev jeg vækket, og udbrød: "Jeg kan strække mit ben ud".
Den fantastisk bemærkning blev så efterfulgt af narkoseklassikere som
"Jeg har drømt, men jeg husker ikke hvad"
"Jeg har ondt i halsen"
...hvortil lægen siger
"Vi fjerner lige det du HAR i halsen"
"Jeg kan ikke trække vejret"
...svar:
"Du trækker vejret nu"
"Nå ja"

Efter en 3-4 minutters pinlighed på operationsstuen blev jeg kørt til opvågning, hvor jeg fik den famøse iltmåler på. Fik min mobiltelefon, og forsatte så de narkoseomtågede pinligheder over SMS.... Bl.a. fik jeg skrevet til Sheriffen, hvor jeg fik brugt nogle nye superlativer.

Jeg fik så en rullepølsemad, hvilket var noget nærigt, når en mand af min statur lige havde fastet siden dagen før. Et glas vand. Et glas cola. En kop kaffe. Det sammenlagt med det drop jeg fik lagt ind, så lavede jeg ikke andet end at pisse hele resten af dagen.

Men status.
Det så pænt og nydeligt ud i knæet. Brusken havde det relativt godt, hvad det så end betyder. Mit korsbånd fejlede ikke noget, hvilket betyder ikke flere operationer. De har fjernet min indre meniske, da den ikke kunne opereres. Det er lidt noget bah, tror jeg. Jeg fik ikke snakket så meget med operationslægen, men jeg skal ind igen den 15. og have fjernet sting, og snakke fysioterapi.

Men operationen gik godt, og jeg er meget duperet over behandlingen på Artros. Alle var søde og hjælpsomme.
Sidste jeg blev opereret, var alle folk også flinke, men alt tog bare en sådan fucking tid. Informationsniveauet var også ringe, og jeg sad og ventede for mig selv i en sofagruppe på en operationsgang i 3 timer, før end der kom nogen og sagde noget til mig, inden jeg skulle opereres. Her sad jeg i 7 minutter max. Man kan godt mærke, at privathospitalerne har lidt flere ressourcer. Det skal ikke blive til en debat om privat vs. offentlige, men det var lidt tankevækkende. Desværre.

Men noget tyder nu på at den skade jeg fik for over halvanden år siden var det, som har skadet min meniske. Det der skete den 21/12 07 var bare prikken over i'et.

Nu afventer jeg, at knæet ikke er hævet, og jeg skal have sting ud, men jeg kan allerede gå bedre, end jeg kunne inden operationen