Hej Joan
Mit ægteskab er i en dyb krise, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Kan ikke forestille mig livet uden min mand, for det er HAM, jeg vil have.
Vi havde det rigtig godt i mange år, men nu kan jeg se, at det var, fordi jeg sørgede for det hele: romantikken, oplevelser, kærligheden, socialt liv. Han tog bare imod det. Siden vi fik børn for fem år siden, er vi stille holdt op med at eksistere som par.
Han er blevet FAR. Plus hans arbejde og hans hobbies, og der er slet ikke plads for os to. Han synes, at vi har det godt nok og bliver bare irriteret, når jeg snakker om det. Det eneste par-ting, vi har, er sex en gang imellem, og på det seneste kunne jeg slet ikke få orgasme.
Jeg mener, at det er, fordi jeg har det, som om min sjæl og mit hjerte er underernæret. Jeg er bare så træt af, at det altid skal være mig, der klarer det hele. Drømmer om at blive inviteret på en date med ham (ikke kun på vores bryllupsdag), få en lille(bitte) gave bare en gang imellem, bliver kigget i øjnene og blive behandlet som kvinde.
Jeg kan slet ikke mærke, at han oplever mig som sin kæreste, kone, ligesom andre oplever. Han er flink, høflig, reserveret og lukket over for mig og synes, at jeg selv skal klare alle mine problemer. Hvis han bare kunne involvere sig lidt. Det ville være dejligt at opleve sammenhørighed. Jeg savner ham sååå meget.
Hilsen fra Den triste og skøre
Kære triste og skøre
Du lider, fordi du drømmer om noget, som ikke er virkelighed. Du drømmer om, at din mand er anderledes, end han er; at han er romantisk og gavmild. Mon ikke vi skal kategorisere din drøm 'som en erotisk fantasi, du kan bruge når du vil, men uden at den absolut skal udleves'.
For din mand er ikke motiveret til at lave om på sig selv, og du kan under ingen omstændigheder få ham til det. Der er kun en person, som du kan ændre på, og det er dig selv. Du er fx helt fri til at forlade din mand og finde det liv, som du drømmer om sammen med en anden.
Eller du kan acceptere, at det er dig, og kun dig, der er initiativtageren, når det gælder romantiske arrangementer. For det er dine behov, og ikke din mands. Han vil sikkert gerne gå på date med dig, hvis du arrangerer aftenen, men forvent ikke, at det næste gang er ham, der er den store arrangør.
Som du skriver, har han altid fået det hele foræret, men fik han det ikke længere, ville han knapt nok opdage det. Han lever fint uden romantik og de sociale arrangementer, der er så vigtige for dig.
I er meget forskellige, og for at undgå, at du går og bliver skuffet hele tiden, så gør det selv, fordi du er vild med det. Gør det, fordi det gør dig glad. Værsgo, din mand sidder lige der. Han vil gerne, hvis du tager teten.
Stort klem fra Joan
Det her er så klassisk, at jeg får kvalme. En sikkert ganske almindelig fornuftig kvinder er faldet i par fælden. Hun har taget over, og gjort det der skulle gøres, og manden har passet sit, fordi det var det, der var nemmest. Hvorfor skændes om hvordan stuen skal se ud, når man alligevel godt ved, at man taber. Som mand vil man givetvis resignere i mange tilfælde, fordi kvinderne tager styringen. Det er selvfølgelig ikke hensigtmæssig, men det er nu engang sådan det ender. Jeg ved godt, at der er mange kvinder der nu vil sige, at det er fordi vi mand er uden ryggrad. Tildels! Men måske i kvinder kunne være lidt mere tilbøjelig til at afgive lidt magt i hjemmet. Måske i kunne være indstillet på en dialog om tings indretning.
I det her tilfælde, så har kvinden selv været med til at dannet et mønster. Hun har taget sag om de ting der skulle gøres, og manden har nok troet at det var det hun kunne lide at gøre. Husk nu, at mænd og kvinder sanser på forskellige vis. Husk vi er forskellige. Tag derfor ikke vores bestrebelser for givet, og hver med til at holde ilden ved lige.
Spørger du din mand, så er der sikkert også nogle ting han savner. Garanteret savner han, at han ikke kan give sin kvinde orgasme længere. Det er et problem der kan afhjælpes med dialog. F.eks. "Hej snuske, hiver du lidt mere i den her, så går den af på mig!". En et par ord i sengen er med til at gøre glæden stor.
Men det mest forargende her, er at Ørting harpen IGEN kun beskuer det som om at manden skal ændre sig. Hun mener sågar, at manden IKKE vil ændre sig.
Det er kvinden der skal ændre sig. Hun skal fortælle sin mand, hvad der er galt. Jeg kender ikke mange mænd, som ikke kunne overtales til at tage et glas på den lokale bodega, efter man har hugget et godt stykke rødt kød i sig over et par flasker huset rødvin.
Manden vil fandme godt ændre sig. Han vil sgu også gerne have lidt dynamik tilbage. Lidt romantik. Romantik giver et ordentlig jern, og kriller i blommerne. Det giver en hurtigt og gedigen orgasme. Romantik = go' fisse (elller, ihvertfald bedre fisse).
At bare antage, at hun ligeså godt kan indstille sig på, at hendes man ikke gider ændre sig, er ligeså åndsvagt, som Ørtings terapeutiske evner.
Sig til din mand, hvad du savner. Ja, du vil sikkert opleve, at det er dig, der tager det første skridt. Men manden skal jo for helvede lige være opmærksom på dine behov.
Og spørg så lige dig selv. Hvad har du gjort for HAM for nyligt?!!!!