Nå - jeg har vist mere eller mindre lagt mig fast på, hvilket tv jeg vil have. Jeg har set det i aktion også. For ikke at blive forvirret endnu mere, så tror jeg lige at jeg holder valget for mig selv. Folk kommer med sindsygt mange input, og alle har deres holdninger og præferencer. Det er fair nok, og jeg er YDERST taknemlig for den hjælp jeg har fået her, og på recordere.dk

Men jeg har truffet en beslutning om, at ikke bruger alt for mange penge på det, og så vil jeg købe det tv jeg har set i aktion. Som udviklingen er, inden for fladskærme, så kommer der meget, som er væsentlig bedre inden for de næste par år. Jeg forventer, at det vil blive skiftet ud hurtigere, end mit Telefunken CRT vil blive. Det gamle dejlige dyr, vil fortsat få en rolle i mit hjem, men det bliver nok i soveværelset. Elektronik forbruget er steget, og udskiftningen øget.

Så nu ligger jeg fast på et tv. Det bliver det jeg køber, med mindre der sker noget helt vildt inden for den næste måned. Men jeg holder det for mig selv, for ikke at blive yderligere villedt, og skifte mening konstant. For når alt kommer til alt, så går jeg sgu nok ikke så meget op i det, og jeg kommer jo mest til at se tv på det.

Hjælp mig, Joan

Min kæreste har haft en svær periode, hvor hun har skullet finde ud af nogle ting. Efter en snak fortalte hun mig, at det er mit 'job' at få hende til at have lyst til mig og sex i almindelighed.

Hun efterlyste initiativ, og at jeg er mere spontan. Hun nævnte, at hun ikke altid gider, at vi ligger og nusser og kysser, før det går løs. Rettere sagt, hun vil gerne have, at det er "lige på og hårdt'.

Hun mente ikke, at jeg har overrasket hende nok og uventet lagt op til sex. Hun var meget irriteret over, at hun skulle nævne dette for mig. Hvad gør jeg? Jeg savner, at vi har sex!

Den forvirrede

Kære forvirrede

Det er godt, at din kæreste kan formulere hendes seksuelle ønsker, men bliv nu ikke handlingslammet af bare præstationsangst.

Husk at en kvinde har brug for forskellige ting. Holdt du helt op med at ligge og nusse og kysse med hende, ville hun pludselig savne det en dag og blive irriteret over, at hun skulle sige det til dig.

Kunsten er at mærke, hvad der er brug for i den givne situation og have mod til at gøre det, selvom det kan virke utrygt. Din kæreste efterlyser, at du er lidt mere målrettet og spontan.

Start med at bruge bydeform: 'Kom nu går vi ind i sengen. Jeg vil have dig nu!' Fortæl hende, hvad hun skal gøre: 'Tag din bluse af. Vis mig dine bryster. Kom herhen og gør min pik helt stiv!'

Du er sikkert bange for, at hun afviser dig, når du er så direkte og fræk, men se et nej som en udfordring og ikke som en personlig afvisning. Bliv ved, om du så skal bære hende ind i sengen. Fortæl hende, hvad du har lyst til at gøre ved hende, og hvad du vil have, at hun skal gøre ved dig: 'Jeg vil have dig bagfra. Jeg vil se din smukke røv ryste, når jeg tager dig dybt og hårdt! Kom og vis mig, hvor god du er til at slikke pik!'

Din kæreste vil sikkert føle sig meget mere kvindelig, når du begynder at tage affære.

Jeg ønsker dig masser af god erotik

Mange klem fra Joan

Luk røven!
Alle sammen!!
Jeg gider ikke mere. Det her stopper nu.

Joan - stop med at give råd. Det der er helt hen i vejret.
Forvirrede - der er kun en ting du skal vide. Det er kvinder du har med at gøre, og deres luner er uransageligt. Uanset hvad du gør, vil du tabe. Kommer du farende med blåt blink og kalingatrafik i nedre regionen, og råber at du forlanger fisse NU, så forvent en lussing og en nat med brok. Det kan godt være smatkassen siger hun vil tages, men vi ved jo godt, at det ikke er af dig hun vil det. Hun vil bare have en eller anden ukendt rig playboy mensa håndværker til at jage den i hende, og spytte respektfuldt på hende.

Hun keder sig tøjten. Det er ikke noget du kan gøre ved det. Hun savner konflikt. Det drejer sig ikke om at hun vil tages. Fjedten forsøger bare at provokere din manddom, og så få et friskt skænderi, så hun kan stå og svede skedeskekret nede hos den lokale trævare handel, mens hun rålider over beskidte kokain skæve tømresvende.

Og Joan...... Hvordan kan du sige det? At dit forhold er sådan, at du gerne vil tages, og trues med den gasblå i ryggen, til at gå durch i seng, er jo ikke ensbetydende med at alle kvinder er sådan. Jeg vil ønske at det var nok at stikke dem pistolen i siden, og forlange snaller, men desværre. Der skal andre ting til (penge og store biler).

For når helvede skal man vide, at soen er i humør til at blive taget, når hun ikke selv tager initiativ til noget som helst. Det ender jo bare i diskutioner om, mangel på respekt, forståelse for følelser, og at "jeg er ikke bare et stykke kød". Hvad så når afvisningen kommer, efter man i timer har hopopet nøgen rundt i stuen og delt sherifstjerner ud til hendes hængepatter. Hvad gør man så? Onanere man? For så er man vel utro. Ser man porno? for så er man vel utro.

Nej - kære forvirrede. Du skal stikke sin smatso en ordentlig en på skrinet (skeden), og så rå onanere ud over hende. Det ender sikkert i et kæmpe drama, men uanset hvad du gør, så ender det i drama.

Du skal huske, at hvis du gør noget godt, så devaluere du bare værdien af gode gerninger. Du spare ikke en skid op

Jeg vil have mit et nyt tv. Det gamle er snart 10 år, og jeg er TRÆT af 4:3 formattet. Jeg vil have 16:9. Derfor vil jeg have mig et fladskærms tv. Det var så det nemme. Nu begynder helvedet - hvilket Tv?!

Hvis du syntes linux miljøet var fuld af puritanere og fanatikere, så er fladskærmsverdenen NÆSTEN værre. Et farligt spørgsmål, og opløg til kæmpe flamewar, er spørgsmålet: Plasma eller LCD?
Folk forsvarer deres valg med næb og kløer, men de har jo også betalt omkring 15000 for lortet. Det ender ud i drabelige debatter om farven sort (og hvor sort den kan blive), burn ins, slør og slæbe. Suk.
Men det er ret simpelt siger de. Skal man spille meget konsol på sit tv, og have et multimedie center sat til (en pc af en sort), så bør man vælge LCD, for at undgå burn in. Plasma skal også køres ind, som et par nye danske sko. Alt det bøvl orker jeg ikke.

Så jeg vil have LCD
Men....

Så er er slør, responstid, efterslæb, nuancen af sort, vinkel man ser fra og så meget andet satans lort.

Når man så har fundet ud af det, så skal man så vurdere med sig selv, om man vitterligt vil bruge så mange penge på at få et fjernsyn med 1080p opløsning. Nogen siger, at panelerne idag alligevel ikke er store nok til, at få det fulde udbytte af 1080p, og Xbox spil kan alligevel kun kører 1080i som max, hvilket ikke er bedre end 720p. HD TV bliver 720p, og det eneste der kommer til at køre 1080p er HD DVD og Blueray. Så hvorfor bruge ekstra med penge på det? Fremtiden! Måske du endda køber masser af HD DVD film. Måske du alligevel kan se forskel. 1080p er alligevel en klar forbedring, men.... ork

Og så man så har fundet ud af, om det skal være plasma og lcd, og om man vil bruge mange penge på et 1080p fjernsyn, så skal man sikre sig, at det har de rette funktionaliteter, om det kan klare dansk text-tv, om der er en ordentlig digital tuner i, og om ens kabelnet overhovedet understøtter det. Og det stopper ikke der.
Er der nu også nok med HDMI indgang. Er HDMI indgangen 1:1. Er der DVI. Composite. S-Vhs??????

Og når du så har fundet ud af alt det pis, og fundet dit drømme tv, med 2xHDMI, 1080p, lav responstid, god kontrast og 100 hz opdatering, så viser det sig, at billedet er helt af helvede til.

og selvom det ser fedt ud i butikken, hvad så når du sætter det til dit nærige kataSTrOFANET? Så kan dit Full HD 1080p 100 hz 2 ms responstid tv rende mig. Det ser stadig ud af lort.

Jeg ved sgu ikke hvor mange penge jeg vil bruge på det her, for man kan købe sig fattig i ting, som i sidste ende måske ikke har en skid relevans for dig.

Det var en af de morgener, hvor jeg allermest ønskede jeg var sovet ind. En nat med ukonstant og sporadisk nattesøvn, som senere udviklede sig til en kamp om dynen med en meget træt og sur kampkat. Så da vækuret ringede i morges, var lysten til at stå op minimal. Yderligere tog det mig en evighed, at spise min havregryn. Umotiveret.dk

Men jeg kom op, kom med en bus, og kom ned og trænede. Velvidende at idag, vil blive hård. Min lænd var også godt stiv og øm. Ikke den der nederen smerte jeg så ofte har, men bare stivhed. Jeg har erkendt, at jeg er SUPER ufleksibel, og at jeg har jeg har en grim tendens til at lave kompensationsbevægelser. Det er ikke sundt.

Dagen i dag var dag 2 i mit program, og den stod på core øvelser. Jeg frygtede lidt dagen, og var bange for, at jeg ikke kunne stå programmet helt igennem. Det er 7 øvelser..... føj

Dødløft: 2x8 @ 60 kg + 2x6 @ 100 kg + 1x6 @ 105 kg
Der røg lige 5 ekstra kilo på det sidste sæt, og det bliver udgangspunktet næste gang

Dragonflags: 3x10
Ork satan der var tårer over alt, da jeg var færdig. En ny varians, da en fisselette lagde og gned sig op af ribben, så jeg lavede den med armene langs siden. Det river åbenbart NOGET mere. Den stive lænd, min iskias, ville at jeg skulle tage den med ro, så jeg hørte lidt efter. Men jeg græd alligevel

Ball Crunch: 4x6 @ 15 kg
Bedste sæt i meget meget lang tid. Skal nok op på de 17.5 kg igen snart. Fandt endda en bold som artede sig

Triceps: 4x6 @ 30 kg
Virkede mig en kende hård idag

Cable Curls: 4x6 @ 30 kg
Også ret hård - føj

Reverse Woodchop: 2x1x6 @ 10 kg + 2x2x6 @ 12.5 kg
Gassede igen helt uhæmmet

Måtte droppe at køre Saxon Sidebends grundet at jeg var kørt helt i bund, og så var der lidt problemer med at nå mere.
En udemærket træning, men min lænd er træt nu. Restitution en masse nu. Vil nok lige skippe aftenens MMA træning, og få slappet lidt. Meget stress den seneste tid, og kroppen sender mig et signal nu: "Don't push it"

Journalistik vil altid dejse rundt i en gråzone, hvor nuancer som objektivitet og kvalitet er justerbare elementer. Til tider lidt for justerbare.
Konkurrencen presser på de to elementer, mange aviser afføder objektivitet, mens alt for mange slider på kvaliteten.

Danmark idag er presset hvad angår aviser, ja medier generelt. En helt igennem abnorm udvikling har vi været igennem de sidste par år. Hober af nye discount tv kanaler og alskens gratis aviser har væltet ind i vores privat sfære. Det er helt uhyggeligt det udvalg vi har af genudsendelser og opsumeringer fra Ritzau tilgængelig hver evig eneste dag.

Derfor skal der også være noget, folk gider læse, for ellers for deres reklame ikke eksponering, og så... ja så er det slut.

Men hvad fanden er det her, som jeg idag fandt på BT.dk. Når fodbolden går amok. Det er sgu ikke journalistik. Det er fyld. Det er sådan noget jeg propper i min blog når jeg keder mig.
En journalist har surfet nettet, og fundet en video kollage af nogle af mest verdestyggelige fodboldoverfald, som datere helt tilbage til Maradonas dage. Alt sammen pga. det lidt grimme sammenstød i Valencia.

Der er ingen research. Ingen point. Ingen historie. Bare en forargende grov video, klippet sammen med lidt rap, og så stjålet fra en anden hjemmeside. Alt sammen noget der har tage betragteligt kortere tid at lave, end hvad jeg hidtil har brugt på det her indlæg.

Det har ingen journalistisk kvalitet. Det er bare forargende, og det er det. Jeg forstår ikke, at BT vil bringe det på deres website. Det var bedre, at de bragte nogle reelle nyheder, istedet for den slags hø.

Desværre er det blevet noget af en trend, at hive videoklip fra alle mulige video sites, istedet for at lave sine egne historie. Ynk

Som titlen indikere, så skete der noget underligt med mine skuldre i dag. Især venstre skulder. De virkede sådan lidt plaget allerede, efter en, for tiden, intensiv periode med træning. Løft, slag og meget let sparring. Det kan godt være hård kost, og skulderne har også været trætte.

Idag gentoptog jeg så mit 2 dages program, og kørte de øvelser jeg skulle, dog med lidt mindre intensitet i skulder øvelserne (læs: mindre vægt). Jeg kunne godt mærke, at mine skuldre var ømme efter træning. For første gang i lang tid, lavede jeg nogle decideret udstrækningsøvelser på skuldrene. Tre slags faktisk, og holdte dem i god tid. Det hjalp! Meget! Min skuldre følels stærkere nu, end længe. De virker brugte, men ikke ømme. En verden til forskel der. Så nu må jeg indstille mig på, at kører med meget lavere vægt i Military Press, og skide på, at jeg løfter som en kælling i bænkpress. Nu skal vi have de skuldre stærke, og så kan jeg stige i vægt bagefter.

Ben Press:

1x10 @ 70 kg
2x10 @ 90 kg
1x6 @ 130 kg
1x6 @ 140 kg
1x6 @ 150 kg
1x6 @ 160 kg

Var vel egentlig ret nemt, og skal nok starte ud på de 150 kg efter opvarmningen

Skrå Bænk: 2x8 @ 2x12 kg + 4x6 @ 2x18 kg
Lidt smerte i venstre skulder, men ikke så meget som når jeg kører almindelige bænk press med vægtstang i smithen

Military Press: 4x6 @ 2x12 kg
Har godt nok barberet nogle kilo af den øvelse, men dennegang kunne jeg tage alle reps, uden at forcere eller med det der mindede pauser.

Face Pull: 1x8 @ 15 kg + 3x8 @ 17.5 kg
Det sværeste er, at oprette holde en fornuftig balance og position. At holde fødderne fladt i jorden, mens man kører øvelsen.

Lat Pull: 4x6 @ 60 kg
Mere kilo, men driller min skulder lidt, samt min ryg. Dog har jeg ikke oplevet problemer med ryggen før

Close Grip Pulldown: 4x6 @ 70 kg
Måske jeg vil tilbage til min barbell rows. Må jeg lige vurdere den kommende tid. Gik fint

Restituition i morgen, hvilket nok er godt, og så dag 2 onsdag (forhåbentligt) med fokus på core øvelser.

Jeg sidder lidt med en speciel følelse lige nu. Ud over varme i kroppen fra mit nys overstået bad, så er der træthed og sult. Men også glæde og lidt stolthed.

Det sidste år, har været et lang skadeshelvede. Et helvede som egentlig startede for to år siden, men hele sidste år var forfærdelig. En masse tilbagevende småting, samt at jeg rev min ene meniske. Jeg styrkede trænede i det omfang, kroppen tillod det. Der blev snydt mange steder, men jeg fik da trænet. Resultaterne blev ikke som ønsket, men rutinen blev for sin vidt holdt.

Nu er jeg kommet til et punkt, hvor kroppen føler sig bedre. Min lænd driller ikke, og jeg har affundet mig med at skulderene er svage. Jeg er begyndt at kigge på andre øvelser for at styrke skulderne, og har da også fundet en del.

Har lidt døj med knæene, men det kommer af min platfodhed, og jeg har en nyfunden optimisme på det felt. Der bliver fundet en løsning, som gør at mit bentøj bliver bedre, og dermed også min lænd.

I Fredags stod den på Thai boxing, og i dag var det så MMA med våbenbrødrene fra Skagen. Efter lidt let opvarmning af ledende, gik vi igang med at slowroll (nænsom opvarmnings grappling). For mig, var det ikke så nænsomt, men dog en kærkommen lejlighed til at komme ind i gamet igen, og for første gang siden min skade i starten af August, så det var rart at komme igang, og rulle, uden at mærke noget til nogen skader.

Første gang, at jeg rullede i stort set et år. Fantastisk. Så tak til Lars og Ryom, som var de eneste jeg nåede at rulle med, inden benzintanken løb helt tør. For det er nemlig lidt problemer. Min krop har glemt hvordan det er at rulle, så jeg gasser helt vildt. Desuden er min kondi horribel, men det har den altid været, og jeg regner med at det bliver bedre.

Nu vil jeg slappe af, spise, se film, og så bare vente til jeg skal træne i morgen tidligt.

I et blogindlæg for lang tid sinden himlede jeg noget om, at jeg var begyndt at læse igen. Sååårn ræææædi begyndt at læse.... Men så blev der helst stille!

Still reading though.

Efter jeg havde læst Glamorama, kastede jeg mig over William Gibsons Pattern Recognition. Første bog jeg har læst af den meget roste William Gibson, men jeg blev vist lidt skuffet. Og hvorfor skuffet? Nok fordi jeg ikke helt havde sat mig ind, hvad bogen handlede om. Så historien var måske lidt tynd for mig. Omvendt er det stadig et godt forfatterskab. Der er meget dybde i hovedpersonen, og beskrivelserne er meget detajleret. Det tog mig usædvanligt lang tid at læse den, og jeg tror måske at det meget farverige engelske sprog engang imellem afskrækkede mig fra, at tage bogen op. Jeg havde vel nok forventet mig noget mere sci-fi end det reelt var. Oh well.
I sidste ende nød jeg nu at læse bogen, og jeg læste da også skidtet færdig. William Gibson er hård kost, og man skal have en god sproglig forståelse.

Og så i en helt anden boldgade.
Andy Nichols Scally var næste bog, og en genre jeg er lidt mere velbevandret i. Hooligan biografier. Det er altså underholdende læsning. Ikke så meget for slagsmålene og volden, men tilgengæld de HELT igennem absurde situationer de her folk ender i, og hvordan de kan grine af det bagefter. Humoren er fantastisk, og kulturen er tiltalende, hvis man er betaget af bodega kulturen, ligesom jeg er.
Sproget er meget sasal, og lidt trist er, at de i denne genre ALT for ofte vælger at basere bogen på det talte sprog, fremfor det skrevne. Så fortæller stilen er som de taler til hinanden. Det kræver lidt insiderviden i den engelske fodbold lingo, men ellers er der ikke brug for at have en ordbog liggende.

Scally er en af de bedre bøger i denne genre. Gode historier, som virker sandfærdigt beskrevet (en konklussion dannet på baggrund af alt andet jeg har læst). Scally er klart en af de bedre bøger, som også fortæller om hvordan udviklingen har været igennem 30 år i England. Hvordan kulturen udvikler sig, for det gør den.

Klart en af de bedre hooligan biografier. Underholdende læsning, der giver lidt indsigt i kulturen, men på ingen måder en bog, som giver dig yderlige livsindsigt.

Og derefter tilbage til den gode gamle Bret Easton Ellis. Lunar Park stod den på denne gang. Glamorama havde virkeligt gjort mig varm på Ellis fortællerstil igen, og Lunar Park skuffede virkeligt ikke. Den starter langsomt, men den kommer virkeligt igang. En utroligt spændende historie, som - stensikkert - tager røven på en. Spændende og underlig på samme tid.
Lunar Park er semi autobiografisk, og er baseret på Ellis eget liv, i en hvis grad. Selvom den handler om ham, formår han alligevel at føre os ind i de rige og berømtes overfladiske misbrugsliv. Og det er den verden der virkeligt fanger mig. Forfaldet i de menneskers liv labber jeg virkelit i mig.

Lunar Park var en nydelse, og en ligeså stærk bog som Glamorama og American Psycho. Glimrende.

Pt er jeg igang med at læse Jeff Lindsay's Darkly Dreaming Dexter, samt et HAV af faglitteratur. Det sidste vil jeg lige komme ind på senere.

Samtidig så genlæser jeg Winning Low-Limit poker, af Lee Jones. En god bog, som giver en masse tips og indsigt i at spille limit poker. Men jeg vil lige læse den noget mere, før jeg dømmer den helt

Første gang jeg var ovre og træne Thai Boxing med gutterne i X-Gym. En rigtig god gang træning. Vi startede med at sjippe lidt. Jeg evner ikke at sjippe, men det er da noget jeg skal lære, da det er rigtigt godt til forarbejdet, samt det får pulsen lidt op. Men lige nu føler jeg mig alt for tung til det, og mine knæ virkede hellere ikke specielt begejstret for det. Så jeg sjippede lidt on off, sådan som jeg nu formåede det.

Dernæst skyggede boksede vi, og jeg brugte mest tid på at få lidt varme i de ømme knæ. Jeg virkede også noget fantasiløs, men det drejede sig også mest om, at få varmet og løst lidt op. Dernæst noget udstrækning.

Så stod den på roundhouse kicks. Første gang i et år, jeg har sparket sådan - hvis det kan gøre det. Der var sateme langt op, og hele bevægelsen lå mig så motorisk fjern som den kunne. Men som jeg fik løst lidt op, så begyndt det da at ligne lidt, men for helvede hvor er jeg stiv. Til sidst måtte jeg holdt lidt igen, da jeg ikke følte at venstre knæ var stærkt nok.

Der var meget fokus på spark. Bagefter stod den på gode spark på midtersektionen på pude, hvor der blev givet gas, og så lowkicks. Der skulle rykkes igennem

Vi lavede lidt mere, men vigtigst var, at jeg kom igennem godt og vel en time og ti minutters træning. Jeg har noget mere ondt i knæet, og jeg blev sindsygt forpustet under opvarmningen, hvor vi gas med en masse spark.

Men nu er jeg igang, og jeg håber jeg kan holde dampen. Søndag skulle der gerne være lidt træning med vores våbenbrødre fra Skagen

Nogen gange så forstår jeg ikke journalister. Nogen gange ved jeg ikke om det er inkompetence, eller en rafineret form for humor. Oftest er det det første, men i det her tilfælde i BT, ved jeg sgu ikke helt, om journalisten har taget lidt pis, på tis interview offer.

Men hvis vi nu ser lidt bort fra det journalistiske, så har jeg da stort set ikke andet end latter og hån til overs for den 17 årige lille hvalps beskrivelse, som kan kort opsumeres med, at han i tre dage blev nægtet corn flakes, af hånlige fangevogtere, og at hans franskbrød, som han fik serveret omkring 1645 blev tørt og hårdt hen på aftenen = umenneskelige forhold.

Når man ser på, hvad det er for nogle vatpikke rebeller som vil gøre op med vores system, men begynder at tude over 20 dages vartægtsfængsel, hvor af 3 dage var i Vestre (på vand og tilsyneladne meget tørt brød), så ser det sgu skidt ud med revulotionen her i Danmark. Måske det er godt det samme, så! Jeg tror sgu Che Guevara vil skyde dne 17 årige, hvis han havde set ham tude i sin celle over det her tørre brød, mens han sad i sine fine røde Che t-shirt. Var det mon derfor Rage Against The Machine gik fra hinanden. Ingen kold mælk i tour bussen til sine fair trade corn flakes?

Man ligger som man har redt, og så går man ud og tuder over, at man har fået tørt brød i fængslet.
Jeg vil tro knægten ikke er sproglig gynmasie elev, hvis han ikke har regnet ud, hvordan han undgik hans brød blev tørt.

Men jeg forstår nu bedre, hvorfor de unge frygtede kulturen ville dø, hvis huset lukkede, for hvis de ikke kan kapere lidt tørt brød, hvordan skulle de så kunne klare etableringen af et nyt (og brandsikkert) hus. Ak ak

Ja, jeg syntes personligt det er hysterisk morsomt.

En veninde blev igår 28, og hun skrev så et blog indlæg om det med at fylde år.

Over en fødselsdagsøl, kom vi så til at diskutere det, at blive 30. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har baseret det hjørne, og noget overraskende gik det ikke helt så gelinde som jeg havde forventet. Jeg kunne godt mærke, at jeg blev 30, og jeg tog også en masse ting til efterretning, og en masse ting blev gransket.
Mere om det lidt senere.

Min kære veninde, mente at man jo bare bliver et år ældre. Der er ikke noget der pludselig ændre sig. Hun mente meget sort og hvidt, at hun ikke vil lade sig gå på, af at blive et år ældre, og hun fortalte som om et par greele eksempler blandt hysteriske kvindemennesker. De havde flippet helt, over at være blevet 30. Herregud, de bliver jo kun et år ældre, var den holdning jeg fornemmede hos fornævnte veninde.

Men tallet 30 indikere noget. Selvfølgelig bliver man gradvist ældre, og alt ting ændre sig ikke bare, fordi man er blevet 30. De har ændret sig gradvist. Men det er samme som når man koger hummer. Smider du den i kogende vand, så skriger den. Koger du vandet op langsomt, så opdager den ikke, at den er ved at dø (film forklaring - passer fint her). Det er når hummeren står hos St. Peter, at den fatter, at situationen sgu vist var lidt mere alvorligt.
Det er det samme der sker, når man badet i peber læser festsangen, hvor der pludselig er et tre tal foran ens to cifret alder. Det tre tal indikere noget.

Man begynder at tænke over de ting, hvordan man har flyttet sig i livet. En gradvis process, men pludselig reflektere man over det. Hvad har jeg nået? Fik jeg gjort og nået det jeg ville? Er de fremtidige mål realistiske? Hvordan med mit helbred? Hvad med fysikken?
Der bliver pludseligt kortere tid til at nå visse ting.

Det er tallet 30, der ligger op til reflektion, mere end det er alderen selv. Det er tanken om, at man er blevet uhyre konform, selvom man svor, at det aldrig skulle ske. Hvilke ungdommelige principper man har skippet, for at kunne få sig en fed sofa og lækkert Pringle strik. Snobberiet med dyrt kaffe og import fadøl, kontra de billige krudtugler man købte i sin ungdomsår. Man han har gradvist bevæget sig, og nu går det op.

Omverdenens forventninger til en på 30 spiller også nogen et pus. Der forventes, at man lever et nobelt og arbejdsomt liv. Fuck det - det gider jeg ikke bruge kræfter på at diskutere. Man lever sit liv som man vil, og så må andres holdninger sgu stå for deres regning.....
Eller forholdet det sig sådan? Personligt lever jeg som jeg har lyst, men jeg har nu hellere ikke noget familie der fortæller mig, jeg skal gøre noget anderledes.

Min pointe er, at selvom man bliver 30, så er der egentlig ikke noget der ændre sig. Det kommer bare pludselig bag på en, at man HAR ændret sig.

Nøgleord - Coleman gassed.
Coleman gassed, er når man hænger lidt med mulen, og så ender det typisk sådan her

Sådan har jeg det, når jeg har kørt Reversed Woodchoopers. Jeg er fuldstændigt tappet for energi. Det må være benen som trækker alt luft ud af mig. Fy for helvede, hvor er den øvelse decideret modbydelig. Men den rocker. Nu har jeg vist mine core øvelser på plads, og den skåner mine skuldre. Weeyeyeyeyeoeoeoeoeyeye

Søvnbesvær om natten, gør det vanskeligt at komme op om morgenen. Det lykkedes dog i tiden, men energien er lav. Oh well

Dødløft: 1x8 @ 50 kg + 1x8 @ 60 kg + 3x6 @ 100 kg
Fucking nice. Ikke så meget styrke tabt der, og min lænd har det super duper lige nu (smerten kommer nok senere)

Reverse Woodchoppers: 2x3x6 @ 10 kg
Cooooooooooooleman gassed - føj. Men fårk, hvor bliver jeg strandklar.

Ball Crunch: 3x6 @ 15 kg
Da det var NOGET tid siden jeg sidst lavede den øvelse, så tog vi den lige med ro. Havde det lidt skidt med bolden, men jeg fik mig da kæmpet igennem 3 sæt, uden ret meget mere end vag smerte i pongen

Triceps: 4x6 @ 30 kg
Hård, og lidt piven fra den ene skulder, men ellers gik den fint, og jeg er tilbage på 30 kg

Cable Curls: 4x6 @ 30 kg
Hårdt også....

En hård træning, der satte en tyk streg under min ret dårlige form. Jeg cyklede lidt som opvarmning. Ikke nok, men mere end jeg plejer. Der er stadig nogle øvelser, som jeg har udeladt i dag to, men pausen har været lang, og jeg skal lige igang igen.

Knæet pev lidt idag. Faktisk skabte de sig begge to. Måske jeg burde gøre noget.

Men med dagens mavse afstrafning, venter jeg nu bare på, at jeg bliver ramt af de lede doms. Sørger selvfølgelig for at få en masse koffein, til at tage det værste

Fagforeningen Prosa har udgivet Linux live cden Polipix, som er en variant af Knoppix, men sat op til at bruge anonyme proxy og kører på TOR netværket. Smart hvis man ikke er interesseret i, at folk skal snage i ens gøren og laden på nettet. Prosa har sat hårdt mod hårdt, da man angiveligt ikke lyttede til deres advarsler om en indgriben i borgernes privatliv. En formålsløs indgriben, for hvis man gerne vil være anonym, så er man anonym - hvilket Prosa har illustreret til alt tydelighed med Polippix.

Lene Espersen er så forarget, så forarget at hun overfor Tv2 næsten er til tåre, mens hun udstiller hendes teknologiske inkompetence.

Nu er det jo ikke sådan, at Prosa har opfundet og kodet TOR og Privoxy. Det var jo software der var tilgængeligt i forvejen. Prosa har pakket det i en distro, og fået givet det noget pr. En hel del, som version2 da også kan bekræfte.

Jeg er helt igennem indædt modstander af denne elendige terrorlovgivning. Det er noget makværk. At logge folks datatrafik, og gemme det løser ingenting. Folk finder måde at omgå det. Tilgengæld er det et kæmpe indgreb i den almindelig private borgers frihed og privatliv. Yderligere så forestiller jeg mig, at APG vil forsøge at få tilgang til de arkiver. Ja, jeg vil vædde med at de nok skal prøve. Kunne forestille mig, at de vil sagsøge alle IP der dukkede op efter en find / -name *.mp3.

Det kan godt være, at Lene Espersen påstår, at denne information forebliver uberøret, sålænge der ingen grund er til mistanke. Men stadigvæk er der grund til at gemme spor efter vores gøren og laden. Ja ja, det er kun hvis der er mistanke om mord, pædofili, børneporno og terror, at man går til domstolenene og får adgang til logsne.

Det kan godt være, at det er sådan det er.
Men tankerne leder mig hen på det gamle DDR. Der var ingen grund til at være bange for noget sålænge du indordnede dig. Havde du ikke noget at gemme, så var der ingen grund til bekymring.
Men de hang stadig over dig som høge.

For mig, er denne lovgivning, en kæmpe hurdle der er sprunget. En ting er video overvågning i det offentlige rum. En anden ting, er snagen i privat korrespondance på nettet. Der trækker jeg grænsen. Når først de logger er blevet samlet og gemt, så kan det jo være holdning til hvad der skal ske med dem frem over ændre sig.
Og USA har jo allerede mere eller mindre forlangt at få adgang til dem.

Jeg støtter Prosa i det her. Jeg syntes det er fantastisk indslag, som vil give noget debat omkring denne lovgivning. Det er jo tit sådan, at når der bliver snakket it, så bliver der ikke hørt efter. Jeg tror nok nogen lytter nu. Forhåbentlig lytter Lene Espersen til nogle folk, der ved noget om computere og IT, for hun har nok noget at skal svare på i morgen, for jeg forventer at Prosa tager til genmæle

Græd jeg ikke over noget døj med det ene knæ sidste jeg skrev træningsblog? Jo det gjorde jeg vist nok. Græd også over venstre skulder, så jeg arbejde ikke så meget med skuldrene i dag. Tilgengæld endte det med at blive helt skidt med højre knæ i dag. Så slemt, at jeg faktisk døjede med at gå hjem. Fedt nok - så må vi lige vente på at det går i orden. Ergo længere MMA pause.

Min lænd virker dog stærkere end længe. Måske squat pausen har været en sund restitution. Jeg har også læst et par steder, at Squat i smith er usundt. Jeg kan også mærke, at lænden tager skade af det. Jeg læste så, at front squat i smith, skulle være noget sundere, så det tænkte jeg, at jeg vil prøve.
Jeg forsøgte, og fejlede horribelt. Jeg var ikke motorisk begavet nok til frontsquat. Det er vist noget jeg lige skal træne lidt, INDEN jeg går igang med de store kg der. Jeg kunne slet ikke komme på hug. Det var helt galt.

En anden ting, der skulle prøves idag, var reverse woodchop. Har prøvet woodchoppers før, og måtte stoppe pga...... tada skulderne. Denne variation er dog lidt anderledes. En lille modifikation er, at istedet for at gøre det med elastik, så gjorde jeg det med et kækt lille kabeltræk.

Opvarmning.... jeg er fucking træt af deres lorte cykler dernede. De har kommet gammel kone sæder på de fleste af dem, og det er hel umuligt at sidde ordentlig på dem. Yderligere, så er halvdelen af cyklerne fucked up. Jeg ved ikke om de blev vandskadet under snehelvedet, men de virker ikke optimalt. Computeren dør i dem, så man aner ikke hvor lang tid man har kørt, og man kan ikke stille på belastningen længere. Jeg cyklede til jeg havde næseblod af raseri, og jeg vil antage at det tog godt og vel tre minutter før jeg blev helt Skagensk i humøret

Squat: 3x8 @ 60 kg
Ren og skær, testing the waters. Det var røv hårdt, og battlede vildt med teknikken. Jeg er færdig med Smith og squat. Det bliver benpress fremover, og så må jeg køre nogle lunges istedet.

Skrå Bænk: 2x8 @ 2x14 kg *eksplosiv* + 3x6 @ 2x18 kg
Ikke for tungt. Skulle se om skulderen kunne klare det, og det lod det til. Kører lidt forsigtigt frem her

Reverse Woodchop: 2x3x6 @ 10 kg
Altså 3x6 seks til hver side. Og FY FOR HELVEDE hvor er det hårdt. Da jeg var færdig, kunne jeg ikke holde mig oprejst bagefter. Det kom godt nok bag på mig så meget energi den åd

Close Grip Pulldown: 4x6 @ 60 kg
Ingen døj med noget her. Er klar til at vende tilbage til normal vægt.

Det var alt hvad jeg havde overskud til. Det var lidt svært at komme til, da jeg trænede noget senere end jeg plejede. Formålet var også, at komme i rytmen, prøve kroppen af, og se om jeg formåede front squat og reverse woodchop. Den sidste gik, første var til 03.

Onsdag regner jeg med at træne igen, og så vender jeg tilbage til det oprindelig program i næste uge.
Altså hvis mit knæ kommer sig, det lort

Jeg vil ikke sige så meget. Bare bede jer læse følgende tre links, hvor et oplyst individ giver sit besyv med på, hvad det der Linux EGENTLIGT er

link 1
link 2
link 3

Jamen for satan. Mener han det!!

Bøjgaard lige hurtigt!?

Nu kan jeg se Herning - Esbjerg skal i en 4. periode, men jeg er lidt forvirret. Viser i den 4. periode på Zulu, da jeg kan se den ikke er programsat. Altså - i har jo planlagt i flere måneder, hvad i skulle vise nu her efter kl 16, og jeg forstår, at det er ikke noget man bare lige sådan omarrangere.

Så overholder i jeres stramt fastsatte sendeflader, eller viser i overtidsperioderne også - for sporten og tv seernes skyld?

På forhånd tak

Det er selvfølgelig sendt til Bøjgaard selv i håb om et hurtigt svar

Jeg har ikke meget til overs for Jimmy Bøjgaard. Hans journalistiske standard og manglende objektivisme gør, at jeg helst ser ham andetsteds end inden for sportsjournalistik.

Her i Aalborg er han kendt som AaB hader nummer et, og han ynder også gerne at komme med stikpiller til AaB og deres fans. Bl.a. her forleden, hvor Bøjgaard skrev et blodindlæg, som han kalder DIU og AaB snyder seerne. Et bitter indslag pga AaB har fået lov at flytte kamp 5 i semifinaleserien til klokken 18, af adskillige grunde. Bl.a. fordi Aalborg DH spiller i Gigantium ved siden af skøjtehallen, fra kl 1210, og AaB spiller på stadion kl 15, hvilket vil give kontrollør mangel. Samtidig vil det give trafikale problemer omkring Gigantium, og ikke mindst, så er det en service for AaB tilskuere, at de kan nå både fodbold og hockey.

Men for Bøjgaard, er det en torn i øjet. Men han fik svar på tiltale. En masse kommentar i hans blog, hvor ikke ikke alle var lige saglige, men langt de fleste havde fat i den lange ende. Tv2 spiller fallit. De ville jo ikke vise hele kampen alligevel, men kun udrag/sammendrag fra kampen heroppe. Nu blev de tilbudt at vise hele kampen istedet.

Jimmy Bøjgaard skriver så følgende blog indlæg, hvor han giver lidt hockey svar.

Der måtte jeg tage bladet fra munden, og jeg skrev så følgende til Bøjgaard, hvor det i kursiv er udsnit fra hans blog:

"Hele kernen denne gang - og det er kun det seneste af mange eksempler i en årrække - er, at vi tre gange i denne uge er blevet spurgt, om vi havde nogle planer om at dække denne kamp direkte søndag eftermiddag. Det har tidligere været kotume, at det blev respekteret. Tre gange var vores svar - til DIU og AaB - at vi gik med planer".

Jamen herregud Jimmy. Du kan vel ikke forvente, at en organisation som AaB skal gå og vente på at få at vide om i vil sende kampen eller om i bare har planer. Hvad er det for en holdning? Det kan AaB da ikke hænge sig op på. Du forsvarer dit oprindelig indlæg, som har spillet fallit. Fair nok, men med løst krudt, vådskud og uden løse argumenter. Lad nu være

"Når vi på TV 2 får sådan en forespørgsel, så tænker vi ikke på klubbernes økonomi eller andre ting i den retning. Vi vurderer, om en flytning har betydning for os, og det havde det ikke i dette tilfælde, og vi pointerede, at det udelukkende skyldtes, at vi var så tidligt i serien. Det ved EfB, det ved unionen, det ved AaB. jeg har selv fortalt dem det!"

Nej! Så AaB skal tænke på Tv2 økonomi! Kan du selv høre hvordan det lyder. Der er da klart mere økonomi i det for AaB, at have tilskuere fra fodbolden i hallen også. Ikke kun for billetpriserne, men også ølsalget - som godt kan gå hen og blive betragteligt. I tænker reklame kroner. Det er jer der spiller fallit med at vil (genud)sende elendigt celebert sladder journaslistik.

"EfB spurgte fordi de havde FCK på besøg i SAS-ligaen klods op ad skøjtehallen. Selvfølgelig også af økonomiske grunde selvom det blev kaldt parkering og logistik af unionen..."

Nuvel - AC Horsens er ikke FCK. Det ændre dog ikke på, at parkeringsforholdende ved Gigantium stadig vil prøve når der er både Håndbold og Hockey lige op af hinanden. I Esbjerg er logistik en ok undskyldning - ikke i Aalborg. Det stinker - basta!

"Og lad mig påpege, at man i Aalborg trods alt har valget, om man vil se SAS-liga eller hockey-semifinale, når de uheldigvis falder sammen. De stakkels seere, har intet valg. Der kommer intet fra Aalborg - fordi man ville score de sidste kroner."

Sålænge i ikke har fortalt AaB, om i vil sende hele kampen, eller om i bare vil sende højdepunkter, så kan du ikke forvente at AaB. DU siger det selv. AaB vil scorer de sidste kroner. AaB's produkt bliver bedre end det Tv2 lancere søndag, og det er DET der pisser dig af. Det er jer der forpasser chancen for at sende begge kampe, og alt det andet juks du lukker ud her, ændre ikke på det, at i har sagt nej til at vise begge kampe. JER der har forpasset en fantastisk chance. Lad være med at smøre den af på AaB, som honoere de tilskuere der kommer på stadion og skøjtehallen HELE sæsonen. Også i det grundspil i vælger at totalt ignorere.

"Der er flere der mener, at vi så bare kan sende den anden kamp på søndag også. Igen, så er en tv-produktion ikke bare noget, man lige opfinder. Vi på TV 2 Sporten er ikke eneherskende, og råder ikke bare over uanede mængder sendetid på Zulu, hvor vi med de begrænsede seertal faktisk kæmper en temmelig hård kamp for overhovedet, at sende de nuværende playoff-kampe.
Vi afleverer programplaner tre måneder før, og opererer altså med lidt andre tidshorisonter end union og klubber.
Derfor er det ganske enkelt umuligt, at sende begge semifinaler. Og i øvrigt burde vi jo så gøre det permanent, hvad vi da også har haft oppe at vende. Men igen er det noget, man tager på et af planlægningsmøderne med måneders varsel, og ikke med timers varsel."

Når man ellers tænker på TV2's journalistiske standard, så får jeg helt lyst til at grine. TV2 news afsætter HELE sendefladen til at rende rundt på Nørrebro og filme halvfule teenagere, som forhåbentlig smider en kampsten. Det crap i alligevel sender i det tidsrum, har i jo sendt før, og der er vel ikke specielt langt fra Aabybro og så til Gigantium. Jeg har fuld forståelse for, at man skal planlægge en programplan, men det klinger hult, når to landsdækkende kanaler samsender fra royale brylluper.

"Lad mig til sidst understrege, at jeg er glad på vegne af dem, der er glade for denne flytning. Min anke er bare, at selve tankegangen og proceudren bag flytningen er amatøragtig. AaB bærer et ansvar, for her er man jo af denne opfattelse og har trumfet flytningen igennem, selvom man vidste det passede os dårligt. Men det er klart, at det er unionen, der ser allerværst ud i sagen."

Jeg syntes det er amatør agtigt, at i ikke kan sige til AaB. Ja, vil vil gerne sende hele kampen. Eller ja, vi vil gerne sende højdepunkter! Jeg syntes det er at gå i for små sko, at himle op over, at i ikke kan få lov at sende højdepunkter fra kamp 5. Det er jo ikke hele kampen i vil vise, selvom i har fået muligheden for det.

Dine argumenter, Jimmy Bøjgaard, er meget meget tynde

I mine øjne spiller Bøjgaard fallit.
Som om Tv2 ikke rydder deres programflader for de mest ligegyldige ting, når de har lyst. Selvfølgelig kan de tage følgende programmer af idag, for at få plads til at vise AaB - SønderjyskE

17:50 Falcon Beach
18:40 All Access - Stjernefejder!
19:30 Gone Bad - Celebrity Friends
20:00 Bizarre bryllupper
20:45 True Hollywood Story - Paris og Nicky Hilton

Det er for det første genudsendelser, og for det andet totalt ligegyldigt for mere end 4.95 millioner af den danske befolkning (mildest talt). Jeg syntes det er arrogant og hånligt, at han forsøger at spise vi seere, hockeyfans, og ikke mindst AaB fans af med den forklaring. Jeg syntes det er en flot gestus fra AaBs side, at sikre sig, at man kan se begge kampe.

Bøjgaard ærger sig over, at han ikke kan vise 5 minutter fra Aalborg af, mens hans eget hold, Herning, spiller andetsteds

Efter at ikke have trænet i stort set en måned, grundet sne og sne skade på gym'et, samt klinisk hjernedød hos en stor del af den danske befolkning, så var det tid at vende tilbage. Har ikke rigtigt mærket pausen så voldsomt, som jeg plejer, ud over at jeg nu har lidt ondt i det ene knæ, af uransagelige årsager.

Gym'et havde taget ret meget skade af alt det sne, så det ud til, så der var stadig en smule byggerod.

For mig galdt det dog mest om, at komme i gang, og finde en rytme.

Military Press: 2x10 @ 20 kg *eksplosiv* + 3x8 @ 30 kg
Jeg må virkeligt genopbygge min skulderstyrke, for den forsvinder ualmindeligt hurtigt

Abdominal Crunch: 4x10 @ 45 kg (maskine)
Istedet for at ligge og rodde på bolden. Føler mig ikke stærk nok til det endnu - men meget uforløsende den her maskine

Triceps: 4x6 @ 27.5 kg
Måtte lige gå 2.5 kg ned og det var alligevel godt hårdt

Curls: 4x6 @ 27.5 kg
Ikke så hårdt som forventet

Lateral Pull: 3x6 @ 55 kg
Grundet skulder træthed, så tog jeg den her ganske roligt.

Close Grip Pulldown: 3x6 @ 60 kg
Samme historie som Lateral Pull

Det var det.
Det var hårdt, og noget uforløsende. Jeg valgte at skibbe at køre squat og/eller dødløft, indtil jeg føler min krop er ved at være i omdrejningerne. Jeg er også bange for at smadre ryg og ben helt vildt, især da jeg døjer lænden og så det venstre knæ.

Men værre er det, at jeg måtte helt opgive at kører bænkpress. Jeg forsøgte at varme op med 20 kg, og så bare lidt let løften, men venstre skulder stod helt af. Der var ingen styrke, og motoriken virkede hæmmet, og den smertede hele tiden. Efter en snak med Palle, så er jeg begyndt at frygte, at der er noget galt med venstre skulder. Det er ofte skulderne der sætter begrænsningen for mine løft, og ikke de muskel regioner, jeg tiltænker at træne. Jeg føler også, at jeg meget hurtigt taber styrke i bænk og military press, og at jeg ar meget svært ved at kommer over det niveau jeg ligger på. Samtidig så restituere min skuldre meget langsomt, syntes jeg.

Så det kan være, at jeg atter skal forsøge med fysio terapi.

Det er langt fra godt nyt. Jeg regner med at træne igen i morgen, og håber at min skulder får det bedre i løbet af natten, men jeg har ærlig talt mine tvivler.

Igår slog det mig, om jeg skulle prøve at give afkast på alt hvad jeg tror på. Det værende sig ideologisk og teologisk. Om jeg skulle prøve at sætte et knæ i jorden, og bede Gud om hjælp. Om jeg skulle bønfalde ham om, at løsne op for dagligdagens knuder. Når alt andet er prøvet, er det så ikke en udvej man kunne prøve? Er det noget der koster? Hvad har det af omkostninger.

Mit forhold til religion og kristendom, har været ret turbulent. Jeg har altid været meget tvivlende omkring alt, og har sat spørgsmåls tegn ved de ting man tager for givet, bliver fortalt er givet.

Som barn bad jeg til Gud til tider. Når jeg følte der var brug for ovenjordisk hjælp, når jeg følte at min formåen ikke strakte, så bad jeg til Gud. Var det ikke oplagt? Kristendomskundskaben i skolen havde jo fortalt en masse historier om en ikke jordisk eksistens, som havde bragt os til verdenen på bare 6 dage. Fortalt om hvordan han havde testet os menneskers tro, ved at udsætte os forlidelser og prøvelser.
Jeg kan ærligt sige, at ikke en eneste gang har Gud svaret mig, og jeg mindes hellere ikke at de ting jeg bad om hjælp til, ændrede sig til det bedre.

Før min konfirmation var jeg overbevist om, at der ikke var nogen Gud.

Derfor sagde jeg til min mor, at jeg ikke vil konfirmeres. Ved flere lejligheder faktisk. Jeg erindre at min ene faster blev sur, og hendes respons var, "det kan du tro du skal. Vi skal da have den fest"
Så det var alt hvad den religiøse process var. En fest!

Fair nok - materialistisk om jeg altid har været, så tog jeg festen.
Men hvor følte jeg det hyklerisk, at skulle sidde igennem alle de timer i konfirmationsforberedelser. Hvor havde jeg svært ved at gå i kirke. Jeg kom der ikke alle de gange som jeg skulle, da det var så røvsygt, og meningsløst. Jeg var fuldstændigt smadret af kedsomhed i Kirken. gaaaab.

Manglen på Gud i mit liv, drev mig mod andre vider. Musikken begyndte at komme ind i mit liv. Heavy Metal og det at spille selv. Der var nogen af en forskel, at høre de Gnags bånd, som min bror havde overspillet til mig, og så begynde at høre Black Sabbath, Guns'n'Roses, Metallica, Slayer, Megadeth, Exodus, Bathory osv osv. Det blev opslugt af metal genren. Og med metal genren kom bevidstheden om Satan. Denne idoldyrkelse af Satan i metallen fangede mig. Sikkert fordi det var noget rebelsk eller frustration, over den manglende Gud.

Men hvis der ikke er en Gud, så er der vel hellere ikke en Satan?

Jeg blev optaget af satanismen. Jeg begyndte med at læse Anto Szandor Lavey's Satans Bibel. Der var ingen satan. Satan var en betegnelse for dyrken af det menneskelige selv. Et modstykke til kristendommens 7 dødssynder.
Det passede fint ind i mit kram. At man skulle tage vare på sig selv. I mange år, brugte jeg meget tid på at læse om ateistiske filosofier, og andet Satanisk litteratur.

Men der er gået snart 17 år siden da. Livet er anderledes ud nu. Og så var det at det slog mig. Med mine overbevisninger, og holdninger, kunne jeg så nogensinde underkaste mig den kristne gud? Kan jeg endda sige til mig, at der findes en gud og nu beder jeg ham IGEN om hjælp? Tænk hvis han svarede? Ville jeg kunne se igennem alle de år uden gud, og give afkast på mine overbevisninger, og så sætte det knæ i gulvet og sige "hjælp mig, kære Gud".

Det tror jeg sgu ikke.
Så hellere lide.
For ser man ud af sit vindue, hver dag, så er der intet der indikere at der er en Gud, og selvom han skulle svare en dag, så håber jeg, at jeg vil ignorer ham.

Men en interessant tanke. At droppe sit liv, som man kender det.

Hej Joan

Jeg har et problem, som er ved at tage livet af mig. Jeg var min dejlige mand utro for snart 6 år siden. Dette betød absolut intet. Jeg var fuld og godt dum, super dårlig undskyldning, men det er sandt.

Han har bare så svært ved at komme sig over det. Hver gang vi skændes, kommer det op. Jeg er ved at gå til. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare ham, at det var en stor fejl, skabt af fuldskab.

Det er ham, jeg elsker, og ham, jeg vil blive gammel sammen med. Vi har været sammen i snart 9 år, og vi har 4 børn sammen, men min fejl for snart 5-6 år siden ødelægger vores forhold. Hvad kan jeg gøre for at få ham til at forstå, at det er ham og kun ham, jeg elsker?

Med venlig hilsen skorpionen

Kære Skorpion

Du skal sætte dig ned sammen med din mand og fortælle ham, at du gerne vil have, at han giver dig en bod, så du kan få 'betalt' for det, du har gjort forkert.

Sig, at det er dit eget behov, og at det er op til ham at bestemme karakteren af boden. Når du til gengæld har udstået din 'straf' med topkarakterer, ønsker du, at dit sidespring bliver glemt, og at I aldrig taler om det mere, eller tager det op, når I skændes.

Nu vil du videre i livet og derfor er du parat til at imødekomme en hvilken som helst bod inden for rimelighedens grænser.

En bod kan fx. være, at du giver ham et blowjob hver dag i en uge, eller at du arrangerer en lille rejse to gange årligt. Eller at du masserer hans krop en gang om ugen de næste tre måneder.

Udover boden kan du jo altid spørge om det enkle spørgsmål, der lyder sådan her: 'Hvad skal der til, for at du får tillid til mig igen? Hvad har du brug for fra mig?'

Jeg ønsker dig held og lykke

Mange knus fra Joan

Det er jo sygt forargende at Joan fuldstændig kan trivialisere manden følelser, og foreslå blowjob og massager som kompensation for brudt tillid og svigt.
Det er fandme tydligt at Joan kun er kneppeterapeut, og ikke par terapeut.

Så det den fulde skorpion forklare som noget der ikke betød noget, så foreslår du, at hun giver hendes mand blowjobs. Noget som hun reelt burde gøre i forvejen. At give noget i hendes parforhold. Så det eneste manden nu har krav på, er at få det, som soen så nemt giver væk, når hun får et par breezere under kraven. Joan, undre det dig, at vi mænd foragter jer kvinder?!!

Jeg hader den der forklaring med, "jamen det betød jo ikke noget".
Det for da ikke nogen til at bedre forstår det.
"Nå okay, du - kvinden jeg elsker - vælger så lige at kneppe en anden mand, fordi det betød ikke noget".
Så kan man sidde der og undre sig over, hvilken ligegyldighed det er, man ikke selv besidder, siden ens wannabee luder vægler at gå ud og kneppe en fuld stodder fra Det Grønlandske Universitet.
Så fordi han i et par måneder får et dagligt blowjob, så skal han give afkald på den smerte og svigt han har i den forbindelse.

Mon ikke der ligger andre ting til grunde for, at han stadig plages af det sidespring? F.eks. at smatsoen endnu ikke har genopbygget sin tillid til ham. Han bringer det jo kun op når de skændes. Hvorfor mon de skændes?

Det er det mest hjernedøde råd jeg har læst fra din side af længe Joan.

Ja, kællingen bør sætte sig ned med sin mand, og forklare ham hvad hun har gjort, og vigtigst af alt, at hun er ærlig over for ham, og sig selv, om grunden til hvorfor hun i en brandret kneppede en anden mand. For grunden - det betød ikke noget - holder ikke en skid. Smatkassen har jo set noget i den mand, siden det var hende bidende nødvendigt at æde hans sæd. Der har jo været noget der, som hun ikke fik hjemme.

Hvor meget skal vi vædde med, at hvis en mand havde skrevet: "Jeg kneppede sgu lige en dåse i en ordentligt brandert forleden. Betød ikke en skid. Nu er konen sur, og det går mig lidt på. Hvad gør jeg for at hidse øglen ned", så havde Joan nok ikke snakket om cunnelinugis og fejning af fortovet.

Nej lad konen lide. Hun har svigtet sin mands tillid, og misrøgtet deres forhold. Det eneste forsvar er, at det ikke betød noget. Så må det jo betyde mindre at kneppe hendes rigtige mand.

Fy for helvede hvor er kvinder en lav skabning

En i sandheden sorgens dag. Cybercity's gode gamle Cisco 677 har nu endeligt aftjent sin værnepligt. Den har nu også været lidt svingende i præstationerne på det sidste. Skulle genstartes efter at have kørt en bittorrent klient. Skulle genstartes hvis jeg vil have telnet forbindelse til den. Kunne ikke altid lige slette de nat entries jeg havde i den. Generelt var den vist træt.

Så i onsdags fik jeg så den nye router fra Cybercity. En Zyxel P660R. Min frygt har altid været, at få en router med et DHCP og fisefornemt webinterface. Jeg er af den gamle skole, med set nat entry og den slags, så jeg var ikke helt moden til at skulle få en ny router med den slags moderne ting.

Zyxel P660R har selvfølgelig en DHCP server, som gudskelov kan slås fra, samt webinterface. Hvor slemt det skulle blive, vil tiden vise sig.

Jeg er modstander af nedetid. Jeg har det som en bløder med næseblod, når mit net er nede. Jeg kan ikke holde det ud, og det skal bare være igang med det samme. Jeg bliver frustreret, og føler jeg svigter mig selv, og omverdenen, samt at min server hellere ikke er tilgængelig. Det er UHYRLIGT.
Derfor skal det gå hurtigt med at skifte den slags rundt.

Der følger en lille fin cd med fra Cybercity, som gør din router til start. Egentlig meget handy, hvis man har brug for en general nulstilling, og netforbindelsen er tod. Jeg skiftede lortet rundt, og satte cd'en i. Men fandme om det vil virke. Der stod godt nok i papirene, at man skulle genstarte sin computer, men sysadmin bijobbende som IT orakel, mente jeg ikke det var nødvendigt.
Efter tre forsøg genstartede jeg, og da windows var færdig med det (det tager en evighed at log ind), så virkede lortet. Underligt.

Nu blev det så lidt vanskeligt, for Cybercity sender jo ikke en manual med rundt til deres router. Det syntes jeg faktisk er forkert. Det burde de gøre. Grunden til at jeg syntes det er forkert, er at den eneste hjemmeside jeg nu ikke kan komme ind på, efter at jeg har fået den nye router op og køre, er nemlig www.cybercity.dk - min egen ISP. Ain't that a bitch. Så er det lidt svært at finde ud af hvordan jeg kommer ind på routeren webinterface, når den nu ikke svare på samme port, som Telnet gør. Der var jo porte der skulle åbnes......

ipconfig /dnsflush hjalp intet. Jeg kommer stadig ikke ind på Cybercity hjemmeside. Tilgengæld har en kammerat fundet ud af hvilken port det drejer sig om, så jeg har været inde på min routers webinterface.

Det var ikke så slemt frygtet, men jeg foretrækker stadig CLI. Jeg må lære at bruge den der er i Zyxel'en, for den minder SLET ikke om Cisco'ens.

Oh well. Den gode gamle Cisco 677 har nu aftjent sin værnepligt, og Cybercity har givet mig lov til, at lade den blive boende. Så det gør den.

Men jeg må stadig undre mig over, at jeg kan tjekke mail fra cybercity, men ikke surfe ind på deres hjemmeside.

EDIT: Lidt som jeg havde forventet, så var det selvfølgelig en Windows fejl, at jeg ikke kunne komme ind på Cybercity's hjemmeside. Af uransagelige årsager, så kunne jeg godt komme ind på siden efter en genstart. Samtidig havde jeg ingen problemer med at surfe cybercity.dk fra min Linux bærbar i går aftes. Hvor typisk Windows

[youtube]L0cRujlpMCg[/youtube]

Jeg er SÅ træt af at høre de der fucking wauw reklamer i Tv konstant. Hvis den eneste grund til, at man skulle købe Windows Vista, er en underlegen GUI, så spår jeg ikke det system den store fremtid.

Beryl er Vistas GUI LANGT overlegen, og det er medierne begyndte at opdage.
Vil bare ønske, at det kørte lidt mere stabilt på min Laptop /ked

Henrik Qvortrup er lige, på tv, blevet spurgt om han er sikker på, at Alaxandra er gravid. "Det står jo på forsiden af Se & Hør, så det må jo passe"

Skråsikkert og vanvittigt underholdende. Ja, Se & Hør er jo en stensikker kilde, og har aldrig før været på den forkerte side af sandheden.

Slutteligt kom denne kommentar, som virkeligt tog kegler
"Hvis man kigger på hendes brystparti, så er det jo lidt større end normalt, og det indikere at hun er gravid. Samt at hun hellere ikke drak så meget, som man kunne forvente af en, der lige er blevet gift"

Glimrende journalistik.
Liderlige Se & Hør skribenter ligger nu i buskene landet over, og glor på royale patter, for at kunne afsløre familieforøgelser.

Jeg kan ikke tage mere

Mandag aften mailede jeg Tv2. Det gjorde jeg fordi, Martin Kampmann natten til søndag havde fundet hans tredje kamp i træk, i det amerikanske stævne Ultimate Fighting Championship (UFC). Hans 8 sejr siden det uheldige nederlag til Andrey Semenov i M-1, hvor Kampmann blev stoppet pga et cut.

MMA Atleter er hårdt arbejde sportsudøvere. De træner tre gange så meget som fodboldspillere. De konditionstræner, styrketræner og træner alle de forskellige aspekter i MMA. To-tre træningspas på en dag er normalt. For de fleste skal der også være tid til arbejde og social liv. Der skal trænes hårdt, for i MMA er der ingen distancer hvor man kan føle sig sikker.

Martin Kampmann fik chancen for en UFC kamp, da tog en kamp i WFA på et afbud. Med en overbevisende indsats mod Edwin Aquilar gjorde at UFC fik øjnene op for Martin Kampmann, og inviterede ham indenfor. Han har leveret varen lige siden.

Her er ikke tale om, at Martin Kampmann kæmpere i et lille show i København, Tyskland eller England. Det her er pt det aller største indenfor MMA. UFC er det største stævne. Det er cremen af cremen. Det svarer til, at Frantz Nielsen spiller NHL. At Daniel Agger starter inde hver gang for Liverpool. Det er en fantastisk præstation, at en danskere kæmper på det højeste niveau overhovedet i MMA.

Kampmanns submission sejr over Drew McFredries blev overværet af 19000 tilskuere og omkring en million PPV seere.
Men herhjemme er det kun en lille indspist skare der er vidne om hvad Martin Kampmann egentlig laver i USA, og hvor meget det betyder, og hvor imponerende det er.

Derfor skrev jeg til Tv2 i håb om, at de vil følge op på deres The Ultimate Fighter tv serie. Sandsynligvis får jeg ikke noget svar. Det vil dårligt ligne Tv2 at dække den slags seriøst. De har selv været med til at definere standarden for MMA her i landet, desværre

Gyserfilm: En populær, men uhyggeligt udvandet genre. De fleste gyser film er tragisk grænsende til det komiske. Det er meget sjældendt at der kommer gyserfilm, som overhovedet er værd at se til ende. Hvis de er, så er de sjældent uhyggelige.
Jeg har en lille håndfuld gyserfilm, som jeg syntes er er gode. Ikke mange af dem, er lavet inden for de sidste par år. Gyserfilms genren er blevet en plastik leflen for teenagere. Opkog på gamle travere. Stop.......

Exorcisten III
En stærk film, som er meget dramatisk. Der er meget dramatik, og filmen bruger meget tid på at bygge en historie langsomt op. Ind imellem vævet af historier, dukker der uhyggelige skræmmende sekvenser op. Filmen ulmer af skræk, og slutter utroligt stærkt af.

Excorsisten
Den første i rækken af 4(5) Excorsist film. Denne film overraskede verdenen, og det kom vist bag på en del mennesker, at William Friedkin instruerede Exorcisten. Der kom selvfølgelig en del røre omkring filmen også, hvilket selvfølgelig kun har talt til filmens fordel.
Filmen er en solid gyser, som bygger på alle de stærke virkemidler, som man nu kunne finde i 70'ernes gyserfilm. Stemningsskift, lydmanipulering og det psykologisk aspekt. Exorcisten byder på en solid historie som bygges langsomt op. Exorcisten slutter meget stærkt af. Fantastisk film, men den mangler den samme uhyrlige stemning som den tredje film

Stir Of Echoes:
Kevin Bacon genvandt mit filmhjerte med denne film, som desværre druknede i hypen omkring Den Sjette Sans - en film jeg slette ikke havde det samme klasse i min bog - med en stærk præstation i denne fantastiske gyser. Stir of Echos er filmisk smuk, og måden hvorpå Kevin Bacon bliver lullet ind i en hysterisk psykose er helt fantasisk. Slutningen er overraskende og ond, men plausibel

What Lies Beneath:
Denne film er også klasse. Michelle Pfeiffer og Harrison Ford er glimrende i denne film. En film som næsten er Hitchcocks i stemningen. Denne film bygger også langsomt en stemning op, og kulminere fantastisk, men måske ikke så overraskende. Ikke destomindre, så er Harrison Fords forskellige facetter i denne film så grusomme, at det gør filmen seværdigt i sig selv.

Det var mine favorit gysere. En boblere er såklagt også den første Alien film. Desværre kommer der ikke ret mange gysere i denne klasse, så man må tage sig til takke med halvhjertede amerikanske splattergysere, som hverken er uhyggelige eller gore agtige

Jeg har forståelse for smal kultur. Forståelse for alsidighed. Jeg støtter man har rugeredder til små tiltag fra minoritets kulture og smalle genre. Jeg forstår, at samfund har brug for ungdomshuse som Jagtvej 69.

Men min forståelse strækker sig kun så langt!

Hele misæren omkring det ungdomshus er en farce. Hvad vil Faderhuset dog med stedet? Hvorfor har Københavns kommune solgt det så billigt til dem? Hvorfor har ville Faderhuset gå så vidt for at få stedet, at de vælger at købe det igennem en stråmand? Spørgsmål vi sikkert aldrig helt får besvaret. Der er uden tvivl nogen, som har truffet nogle dårlige valg

Såvidt jeg forstår det, så er havde man overdraget de unge brugsretten til huset. Det er ikke ensbetydende med, at de har fået huset. Brugsret er ikke ejendomsret. Brugsretten kom med forudsætninger. Aftaler der skulle overholdes. Aftaler som tilsyneladne ikke er blevet overholdt. Bl.a. har kommunalt ansatte ikke haft mulighed for at kunne aflæse el, vand og varme. Det duer ikke.

Jeg forstår godt, at nogen er træt af, at have mistet det hus. Men de har kun mistet DET hus. Ikke muligheden for at få et ungdomshus. De var en masse andre muligheder. En fond som havde 15 millioner til at købe for. En kommune fandt salgbare muligeheder. Men de unge vil ikke. De vil have et hus. De vil have det hele forærende. En lidt utopisk tankegang og opførsel, hvis i spørger mig. Hvorfor så indædt en modstand mod at finde en løsning? Hvor blev viljen og fleksibiliteten af?.

Men nu er det for sent, i mine øjne. Når man ser hvordan de unge forskanser sig, med kasteskyts og slagsvåben. Hvordan de maskere sig, og angriber ordensmagten. Hvordan de påråber sig, at fascit staten har overfaldt dem. Hvordan voldssympatisøre fra udlandet kommer til, for at hjælpe med volden. Hvordan de med flyveblade og pressemeddelser opfordre til væbnet kamp. Hvordan de begår hærværk og spot mod det kvarter de vil have skal huse dem. Hvordan de smadre uskyldige og arbejdesomme folks biler. Hvordan de hærger et gymnasium som INTET havde med Nørrebro at gøre. Tager man alt det til efterretning, så har de unge ingen argumenter, som idag vil bære nogen vægt. De har spillet fallit.

Det eneste de har formået, er at vende en stor del af Danmark imod dem. Der har uden tvivl været masser af folk, som har haft forståelse for deres situation, men ingen forståelse eller respekt for deres reaktion. Genhusning og ekspropriation er ting der forekommer i et samfund. Nogen må vige for samfundets gode. Langt de fleste gør det uden at ty til vold.

Jeg syntes personligt det er trættende, at man skal høre om det hus hver eneste dag. Men det kan vi takke pressen for. Deres rolle i det her, er dog en helt anden sag.

Jeg håber dog, at det her snart er slut