Mallsai countdown
Mine Bonsai/Mallsai træer, er nu rykket ned i vindues karmen, for at få lidt sollys. Det vil sige, at det gør jeg et par timer om dagen. Men da jeg nu ikke skulle noget i går, da det var lørdag, så kunne de jo roligt stå der hele dagen, mens jeg fladede til FA Cup fodbold på sofaen. Samtidig kunne jeg jo holde et vågent øje med Stueplante Predatoren, Katten.
Det har vist sig ikke at være så nødvendigt igen.
Jeg glemte at stille planterne uden for rækkevide i går, da jeg gik til ro, hvilket jeg her til morgen troede skulle blive en fatal fejltagelse. Men nej.
Katte Predatoren har opgivet alt interesse i de planter. Det er blevet til en slags apati. Det finder jeg meget foruroligende. Jeg genkender nemlig den apati. Det er den samme apati, og ligegyldighed, han viser mig når jeg har tømmermænd. Det er som om at katten kan fornemme, at træerne er døende.
Og det er de. De står og troner i vinduet, mens deres liv ebber ud. Fordi nogle trådige, norsk hyrede, kinenser, har dyrket de her træer i ligegyldighed.
Jeg tror at de skal plantes om, da det er umuligt at få vandet dem ordentligt