Jeg står op kl 08. Er lige ved at brække mig. Min kat er slet ikke fornøjet med tidspunktet, hvorpå jeg tumler rundt. Han snerre af mig. Jeg krænger mig ud over sengekanten, tænder mit tv i stuen, og går ud og pisser/kløer mig. Henter derefter min obligatoriske havregryn, og satte mig ind for at se nyhederne. Der var bl.a. noget med at CD forsøgte at prostituere sig til Nasar Khader, og et par dødsbilister.

Men så kom det!

En rødhåret dame inde fra Børsen, kunne fortælle om, at Stress var årsag til 1/4 af alle sygedage.

Nu har jeg altså fået nok! Ja, stress er da modbydeligt, men kan ikke i snakke om andet. Folk med aids, ebola og kræft får det da helt skidt, når de sidder der med deres surrogat sygedomme, og høre om staklerne på arbejdsmarkedet, der for stress.....

Ja, stress er en lidelse, som er skrækkelig. Det er forfærdeligt, at man presser sig selv, at ens krop begynder med sygdoms symptomer, men for helvede, hvor fylder det for meget i det offentlige rum.

Kan vi begynde at komme videre, og måske berøre emnet stress lidt mere konstruktivt. F.eks. hvad hjælper det, at en dame fra Børsen i nyhederne kl 0810 fortæller, at stress kan reduceres, hvis en arbejdsgiver roser sine ansatte. LUK RØVEN.

Forklar istedet, hvorfor stress opstår. Stress kommer ikke kun på arbejdet. Det kommer alle steder i livet. Hjemme, på gaden, pga familien, pga kærligheden. pga økonominen. Det er ikke kun fordi, at vores chef ikke værdsætter hvad vi laver.

Jeg er så træt af, at læse om, at mange sygedage idag, er pga stress. Vi er med. Stress er sgu da efterhånden ikke en sygdom eller lidelse, men et modefænomen. Har man stress, så er man noget ved musikken. Vi andre er bare dovne

Hej Joan

Jeg har mødt en dejlig fyr for 4 måneder siden, efter at jeg har levet som single mor i 2 år. Mit problem er, at jeg går med en masse tvangstanker om, at han bl.a. snart vil forlade mig - og at han har noget kørernde med en fra sit arbejde.

Jeg tror en masse, som giver mig en fandens hovedpine til tider. Hvordan kommer jeg videre i vores forhold, og hvordan får jeg troen på, at hans kærlighed til mig er ægte nok? Jeg håber, du kan hjælpe mig.

Knus Den Fortvivlede

Kære fortvivlede

Jeg tror, at det vil hjælpe dig, hvis du begynder at øve dig i at give slip, og have tillid til, at det gode vil ske. For hvad pokker, du kan alligevel ikke styre så meget, som du tror!

Hvorfor ikke give slip på forestillingen om, hvordan det hele burde være? Lad kærligheden styre sig selv, og giv slip på at vente på sms’er og telefonopkald.

Hvad med at give slip på, hvordan han burde være for at være din perfekte kæreste? Lad ham gå på arbejde og til fest, og hav tillid til, at han ikke er utro.

Hvorfor ikke give slip på tanker, der gør ondt på dig? Give slip på, hvad der er så hamrende rigtigt, og hvad der er så forkert. Acceptere at du ikke kan styre livet og have tillid til at det rigtige vil ske, lige meget hvad der sker!

Hvorfor ikke give slip på drømmen om den perfekte glansbilled-familie? Og slippe kampen for, at han skal elske dig uafbrudt. Vær dig selv i stedet!

Giv slip på angst, brok og bekymring - for det æder dig op. Giv dog slip på panseret, og kast dig ud i erotikken med krop og sjæl! Bare vær dig selv, som du er, og accepter, at der sker, det sker. Så får du ro.

Mange smil fra Joan

Et helt igennem fantastisk og værdiløst svar fra Joan. Hun er muligvis sexolog, men psykologi og pædagogik er så absolut ikke noget hun mestre. Hvad fanden er det er for et tomt svar at skrive. "Du skal bare give slip"
Ja, det er meget fint tørre kradtværk, men hvordan? Hvordan giver man bare slip på sine tvangstanker. Skulle du, kære sexorakel, vide det, så har du da lyst et stort mysterium inden for pskykiatri. Faktisk kan du ikke være bekendt at holde den viden for dig selv, når den faktisk kunne redde visse mennesker fra at begå selvmord.

Men det er da flot, at du lige negligere og latterligegøre den kvindes råb om hjælp, for det drejer sig nok i høj grad om hende selvværd, og om hun kan balancere det at tilfredsstille et barn og en kæreste. At skulle paritionere i sin kærlighed. Giver hun nu kæresten nok, så han ikke finde en anden, eller hvad med barnet? Får barnet, det kærlighed det skal have.

Men kanon at du lige har set lidt Oprah og Venner, og dermed ved alt om parforhold. "Du skal bare lade være med at have de tvangstanker". Fuldstændigt hjernedødt at sige den slags, fremfor at komme med lidt råd og værktøjer. For hvordan dropper man lige sit mindreværdskompleks og tvangstanker, og hvordan "giver man slip".

Fuldstændigt idiotisk

Sov af lort inat. Kunne ikke falde i søvn. Vendte og drejede mig i lang tid. Alligevel lykkedes det mig at komme op kl 07 i morges. Fik noget at spise, og en kop kaffe, og så afsted.

Cykel: 8 min opvarmning

Dødløft: 2x6 @ 60 kg *opvarmning* + 3x6 @ 90 kg
Det var ikke så hårdt, men efter jeg havde kørt andet sæt med de 90 kg, så gjorde mit knæ ondt, og jeg nøjedes bare med at køre et tredje og sidste

Ball Crunch: 4x6 @ 20 kg
Har fundet ud af at udnytte det negative løft bedre i denne øvelse

Triceps: 4x6 @ 27.5 kg
Igen udnyttede det negative løft. Er begyndt at tænke lidt mere over, at vægten skal tilbage også

Cable Curls: 4x6 @ 27.5 kg
Gjorde ondt i mit dårlige håndled. Måske noget ergoterapi kunne afhjælpe lidt

Superset:

Dumbell Swing: 3x12 @ 36 kg
Saxon Sidebends: 3x12 @ 2x7 kg
Den er sgu hård ved cardioen. Jeg syntes de Saxon Sidebends er småmodbydelige

Under Ball Crunch, blev jeg lige pwnd to gange. Under først sæt, faldt jeg af bolden, og landede lige på røven. Nåede 1 rep i første sæt, og så strøg jeg af bolden for øjnene af hele salen. Fløj op på bolden igen, og fokuserede lidt mere på at få en bedre balance.
I sidste sæt, hvor jeg manglede to rep, kom der en mongol hen, som hedder Flemmning, og træner dernede engang imellem. Ordet mongol skal opfattes som det det er. Han er mongol, og ganske flink. Midt i jeg lagde og knurrede med alle de lorte kg, så kom han hen, kiggede ned på mig og sagde: "Det er god til dig"! Pwnd igen, og jeg måtte kæmpe for at holde masken. Andre kæmpede dog ikke......

Som jeg har været lidt inde på, så er jeg begyndt at fokusere lidt mere på det negative løft. Når vægten er kommet op, så skal den ned igen. Det skal gøres langsomt og kontrolleret. Så jeg eksplodere (til tider) den ene vej, og tager så vægten langsomt og kontrolleret ned igen, til en lille pause, inden næste rep. Især i Cable Lying Stability Crunch (Ball Crunch) får man meget ud af, at gøre nytte af det negative løft. Jeg er begyndt, at lade mig falde helt tilbage på bolden, så ryggen nærmest følger boldens rundning, når jeg lader vægten falde på plads. det kan jeg mærke rygge lidt længere oppe i mavemusklerne.

De dage hvor jeg træner om morgenen, så plejer jeg at stå op kl 0645-0700 for lige at komme i omgang, og pakke taske. Det er skrækkeligt at komme så tidligt op, og uanset hvornår jeg går i seng, så er det at jeg kan sove til kl 08 noget helt helt andet.

Før i tiden plejede jeg ikke at spise morgenmad inden træningen, da jeg er skidt til at spise om morgenen. Kan ikke få noget i halsen, overhovedet. Det er jeg nu begyndt med, efter samtale med den kostvejleder. Det betyder, at jeg bruger 10 minutter mere om morgenen på det, og det betyder at jeg skal tidligere op. Alså kl 0630..... Det har jeg besluttet mig for, ikke er muligt. Det er uladesiggørligt!!

Derfor står jeg op kl 07. Spiser og drikker en kop kaffe. Surfer lidt porno. Pakker min taske, og tager bussen kl 08. Så er jeg fremme kl 0812, og omklædt om 0825. Så er der altså ikke langt tid igen, til at klokken er 09, hvor jeg skal møde, så jeg er begyndt at flex lidt på jobbet (i mere end en forstand), for at det kan lade sig gøre. Jeg må prøve og se, om jeg kan komme lidt tidligere op, og få spist hurtigere. Eventuelt pakke tasken dagen før.

Morgen træning er fucking hårdt, men givtig.

Her - lidt forsinket - er tirsdagens træning

Ben Press: 2x10 @ 80 kg *opvarmning* + 3x6 @ 130 kg
Alt i mens jeg kørte mine sæt, stod der en gammel satans øgle, og gloede. Hun manglede åbenbart den maskine, og istedet for at lave noget andet, stilte hun sig op, og ventede og stressede mig. Det var meget meget irriterende, og utrolig dårlig pli. Det skal man passe på med, når jeg en indestængt fighter, sidder og skubber rundt med kilo, og samtidig ikke har slået på nogen i flere måneder

Skrå Bænk Press: 2x8 @ 2x 13 kg *eksplosiv + 4x6 @ 2x20 kg
Gik fint, omend lidt hårdt i sidste sæt. Kan faktisk bedre lide at træne bænk på den måde, altså med håndvægte. Men er der en stor forskel i, om man kører løftet skrå, fremfor fladt på ryggen?

Military Press: 4x6 @ 35 kg
Bedste løft i denne øvelse længe

Barbell Rows: 4x6 @ 40 kg
Jeg har vis sagt de før, men der skal flere kilo på

Upper Back: 4x6 @ 60 kg (maskine)
Aaaaaaaaaaaah - lidt tung, men aaaaaaaaaaah

Pulldown: 4x6 @ 70 kg (maskine)
More kg.... need more kg

Fin træning, men kom underligt nok lidt i tidsbekneb. Der var ingen sygdoms efterveer, hvilket var fucking nice. Den skarpe iagtager vil nok have

Det er meget lang tid siden, at jeg har læst noget så rammende og følelsvækkende, som det Henry Winter har skrevet.

Nativity plays in Tyneside schools this year will surely feature boisterous audience outbursts of "Shepherd Out".

As Newcastle United writhe in another bout of introspection, the piercing search-light should be focused not on the short-term leadership from the dug-out but the long-term direction from the board-room. Chairman Freddy Shepherd is the problem, not manager Glenn Roeder.

Life at Newcastle is often depicted as a soap opera, a sort of North-eastenders with repeating plot-lines of aspiration unfulfilled, yet it is also real life laced with deepening sadness. Away from the chairman's office and certain incompetent corners of the dressing-room, this is a club teeming with proper people, supporters of unbelievable patience and passion, and employees who view the world solely in black and white.

When Lee Bowyer and Kieron Dyer were dragged to the press room to explain their infamous on-field spat, a heart-broken club servant turned the photograph of Jackie Milburn to the wall so that the late, great Geordie No 9 would not see the shame brought on the club he represented so sportingly and selflessly.

In Shepherd's defence, a middle-aged suit sitting up in the stands can hardly be held responsible for two midfielders scrapping down below. Not all of Newcastle's ills can be laid at Shepherd's door; the thoroughbred Michael Owen, a Shepherd transfer coup, went lame in England's colours

Shepherd has consistently provided funds for excellent recruits such as Scott Parker. He even allowed Roeder to gamble £10 million on Obafemi Martins, the infuriatingly inconsistent Nigerian striker.

Sympathy for Shepherd disappears the moment his salary is examined. According to the latest available accounts (year ending July 31 2005), Newcastle's chairman was paid £502,954. Good money for indifferent work. Shepherd is no benefactor in the mould of Middlesbrough's Steve Gibson, the benchmark for "a fit and proper person" to lead a football club.

Developments 200 miles to the south also embarrass Shepherd, down at Aston Villa, where Martin O'Neill has again been playing the sleeves-rolled up alchemist. O'Neill is the manager Shepherd should have wooed and appointed this summer, and Newcastle fans understandably gaze enviously at events off Spaghetti Junction. Roeder is an admirable person, a terrific coach, and outstanding Academy director, but he will never be the Pied Piper of Toon Army dreams as O'Neill would have been.

Talk swirls around fans' chat-rooms and City circles about a putative take-over, by the Belgravia Group, yet would Shepherd sell? Yesterday, one enraged supporter despatched a missive to Shepherd, pleading with him to leave, arguing that the chairman had wasted the legacy built up by his distinguished predecessor, Sir John Hall.

"When you took over the club you were handed the second-best team in the Premiership, a club that was looking like it was destined for greatness and you've destroyed all of that through your utter contempt for the fans and your lust for power and money," wrote Michael Foster. "You've totally failed in everything a chairman is responsible for."

Such Newcastle fans deserve better. Those of us neutrals who travel the English football circuit, mixing with fans of all club colours, and gauging the depth of their fervour, readily admit respect for Newcastle's following, home and away. Battered at Manchester United, Newcastle fans never stopped singing.

St James' itself is a special place, an arena that makes the pulse quicken when the teams walk out and that extraordinary roar erupts from countless Gallowgate throats. Attending Alan Shearer's testimonial last season was uplifting because of the outpouring of love for a local hero while also painfully poignant. The absence of Shearer's name from the cast-list rips away much of the lingering class clinging to the club.

A die-hard Newcastle disciple of this observer's acquaintance is convinced the club will be transformed only when supporters show their dissatisfaction at serial mismanagement by voting with their feet. Empty seats. No queues in the megastores. Might focus a few minds in the board-room. It will never happen.

Following Newcastle is a birthright, a religion, a warm-up before the knees-up of a night out. On the Geordie check-list of must-do activities, watching the Toon ranks alongside breathing. Such loyalty merits better leadership. Shepherd Out.

Det er så sandt så sandt. Det mest frustrerende for mig er, at det ikke kun er Newcastle der lider af den sygdom, men også AaB. Elendige ledelse

Hej Joan

Hvordan føles det egentlig helt præcist for kvinden at få en pik op i sig? Hvordan føles indtrængningen? Mine erfaringer siger, at kvinderne gisper, når jeg trænger ind. Gør det ondt, eller er det fordi, det er så dejligt?

Spørgejørgen

Kære Spørgejørgen

Lige i indgangen til skeden sidder der nogle følepuder, som er meget følsomme og sanselige. Faktisk er det der, kvinder mærker allermest.

Når penis først er kommet helt ind og kører frem og tilbage, bliver sanseligheden formindsket, for det første fordi skeden i sig selv ikke er særlig følsom, og for det andet bliver følepuderne ”lammede”, når bevægelserne bliver hårde og dybe.

Det er den meget langsomme indtrængning, der for det meste sætter en kvinde i den syvende himmel, fordi følsomheden forlænges og forstærkes, når fokus er på skedeåbningen.

Hvis du virkelig gerne vil have din kæreste helt op i skyerne, så brug din penis til at drille hendes åbning. Tæl fx. til 9, mens du forestiller dig, at din penis er som en fugl, der pirker korn.

Når du kommer til tallet 10, støder du helt dybt ind i hende en gang. Start derefter forfra og tæl denne gang til 8, førend du støder dybt 2 gange. Fortsæt sådan nedefter, 7 pirk i åbningen og 3 dybe stød. 6 pirk i åbningen og 4 dybe stød osv.

Når du har talt til i alt 100, vil du helt sikkert opleve, at din kæreste bliver dobbelt så ophidset, som hun plejer, og netop denne metode kan give kvinder en skedeorgasme, selvom de aldrig før har haft en. Udfordringen for dig er at holde din udløsning tilbage, fordi du selv vil blive godt ophidset undervejs.

Rigtig god fornøjelse fra Joan

Så kom man til at læse lidt i Joans skraldekasse igen, og jeg må da erkende, at jeg kom til at grine lidt, da jeg læste nedestående.

Hvis du virkelig gerne vil have din kæreste helt op i skyerne, så brug din penis til at drille hendes åbning. Tæl fx. til 9, mens du forestiller dig, at din penis er som en fugl, der pirker korn.

Hahaha - har man fundet en afart af påfuglen der, fulgne Pee-Cock. La' være. En fugl der pirker korn. En sød lille gasblå fugle med en underlig lang skæv hals, med en umættelig appetit. Åh gud. Er der for helvede ingen der læser korrektur inde på eb.dk??!!

Kære Spørgejørgen.
De oplevelser du har med, at kvinden gisper, når du jager den i hende, har intet med hverken fonøjelse eller smerte at gøre. det er en slags lettelsens suk, for nu ved hun, at det lige straks er ovre.

Generelt vil jeg nok ikke tage Joans peecock tip alt for nært. Bare jag den op i hende, og se så at blive færdige. Det er vist for alles bedste i sidste ende

For nogle uger siden fik jeg en mail fra et ungt menneske, som var interesseret i at holde et foredrag om Asterisk PBX VoIP telefoncentraler i NJLUG regi. Fantastisk, og det eneste jeg skulle gøre, var at book lokalet. Således gjorde jeg det.

Det var et godt foredrag, hvor der også var mulighed for at selv prøve kræfter med installationen og konfigurationen af Asterisk. Jeg nåede ikke selv, at prøve at installere en Aterisk, grundet jeg stod for det mere praktiske, og min bærbar var lånt ud. Jeg fulgte dog med i nogle af de konfigurations forsøg, andre havde, og jeg fik indtrykket af, at Asterisk er ret ligetil, men samtidig rummer det enorme muligheder.

Det har giver lidt dyninger her på jobbet, efter jeg forklarede lidt om, hvordan arrangementet var gået. Folk var oprigtigt interesseret i det, og jeg har stort set fået card blanche til at installere en Asterisk hernede, og så vi vil prøve at teste det over en periode.

Så der er jeg nu. Igang med at installere en Gentoo test server, som skal fungere som en prøvekluds Asterisk server. Et spændende projekt, som jeg glæder mig til at fortælle lidt mere om, når der virkeligt er gået lort i det

Kære Joan

Min kærestes og mit forhold er ved at gå lidt i hårdknude. Vi har været sammen i en del år og lever et meget stabilt liv, med hus, bil osv. Nu synes jeg, at tiden er inde til at stifte familie, hvilket jeg desuden har syntes længe. Men min kæreste er ikke helt enig.

Nu har jeg "banket i bordet" og smidt P-pillerne, ikke fordi det nødvendigvis skal være nu,eller om 1 måned eller om 2 år, det helt afgørende er, at det er skæbnen der bestemmer det, og det kan den ikke, når jeg er på p-piller!

Nu nægter min kæreste så at have sex med mig - ingen piller, ingen sex, siger han. Jeg kan med frækt undertøj, et godt blowjob osv. få lokket lidt sex ud af ham ind imellem, men situationen er ikke holdbar. Hvad gør vi dog? Hvordan kommer vi videre?

Venlige hilsner Hende med uret der tikker

Jeg har strøjet Joans svar denne gang, da hun helt rigtigt beder den møgso om, at falde ned.
Hvad fanden er det for en opførsel, at bare sige, "Nu vil jeg have børn, og det må du finde dig i!". At bare droppe prævention, og så forlange at han jager pikkemanden op i hendes sygelig skræv, og klatter løs, så hun kan få hendes ønske opfyldt. En lille snothvalp.

En snothvalp som han ikke ønsker. Gæt hvem der skal tage del i opdragelsen, og hvem der kommer til at ligge for foragt, når han ikke tager hans del af de natlige tørner, med at vedligeholde det barn han ikke vil have.

Det er vejen mod ruin. Jeg ser det for mig. Når hun først er gravid, så er det da helt sikkert slut med sex. Åh gud.

Nogle kvinder er simpelthen for åndsvage.

Bla bla bla bla endnu et comeback fra sygdom. *Gaaaaaaaaab*
Det er trættende at skrive om, men here goes. Jeg følte mig så frisk, og ustresset, at det var tid at påbegynde styrketræningen igen. Følte mig umådeligt frejdig, efter besøget hos kostvejlederen - og jeg kan lige indskyde, at det faktisk går rigtigt godt med at så spist alle de måltider, og jeg spiser yderst fornuftigt - så jeg satte vækuret til kl 07......

Kl 07 inderandt, og jeg satte den lige engang på snoooze, til kl 0709. Lorted ringede igen, og jeg rejste mig fra sengen, og følte mig alt andet end frisk. Fandt en portion havregryn og en kop kaffe, og satte mig ind og så to idioter fra henholdsvis DFU og Information sidde og mundhugges i Tv2. Jeg tror jeg hader ham fra Information mest.

Jeg kom afsted til tiden, men jeg syntes ikke helt jeg var oven på.

Cykel: 5 min
Kedelig kedelig kedelig

Ben Press

1x10 @ 70 kg
1x10 @ 90 kg
1x6 @ 110 kg
1x6 @ 120 kg
1x6 @ 130 kg

Det var ikke så galt, og jeg smider nok lidt flere kilo på næste gang

Skrå Bænk 2x8 @ 2x13 kg *eksplosiv* + 4x6 @ 2x20 kg
Orkede ikke de smith'er idag. Aner ikke om de har fået dem fikset, så jeg tog bare fat i nogle håndvægte. Det var også meget lir

Military Press: 4x6 @ 35 kg
Jeg er stadig meget svag her, og det blev værre og værre. Sygdommen begyndte at blusse lidt op her

Barbell Rows: 4x6 @ 40 kg
For få kilo

Upper Back: 4x6 @ 60 kg (maskine)
Lidt tungere end normalt, men det tilskriver vi sygdom

Jeg kunne godt mærke, at der var noget sygdom, som lagde og lurede lidt, og det begyndte at blusse mere og mere op. Jeg droppede den sidste øvelse, og gik i bad, pga tidspress, sygdom og generel udmattelse.

Jeg er lidt træt af, at det åbenbart skal tage 14 dage, for at komme over sådan en gang lorte sygdom

I fredags var jeg ved en kostvejleder på Aalborg sygehus. Aftalen var kommet i hus, i et forsøg på at komme min sygdom lidt til livs. Da mine utallige blodprøver intet har vist, og jeg spiser vitaminer og træner, så må vi prøve noget andet. Det var oplagt at kigge på min kost.

Det viste sig, at jeg faktisk ikke spiser helt dumt, og ret beset faktisk spiser rimeligt sundt - dog med lidt afstikker i form af alkohol og weekend junkfood

Vejledern var dog noget optaget af, hvor mange måltider jeg fik hen over dagen, og jeg måtte jo konstatere, at jeg ikke får alle de måltider, som jeg burde. Middag og aftensmad som regel.

Vi snakkede lidt om hvor meget jeg skal spise, hvornår og hvor ofte. Vi snakkede lidt om hvad der vil være passende som måltid, og hvornår.

Seks daglige måltider skal jeg have. Morgenmad, frokost, middag, eftermiddag, aftensmad, og en godnat snack. Tre store, og tre mellem. Det er jeg så gået igang med, og det skal jeg gøre i tre uger, inden jeg møder hende næste gang, og så snakker vi lid tom hvordan det er gået.

Idag var første dag, og jeg må nok erkende, at spise 6 gange om dagen, er noget af en mundfuld. Jeg føler mig meget mæt, men også med overraskend meget energi.

Jeg får en af dagene nogle papire, med kostforslag. Jeg skal nok skrive lidt om det, når jeg modtager dem.

Så er sygdommen på retræte. Jeg magter nu at være oprejst, og jeg er mødt på arbejde idag. Jeg har virkeligt været ramt de første par dage, og jeg er stadig godt ramt. Har stadig feber og trykken for ørene. Jeg holder dog ikke ud, at ligge mere hjemme på min sofa (underligt nok). Måtte hjemmefra.

Denne omgang sygdom kom vanvittigt ubelejligt. Var lige kommet over min madforgiftning, og begyndt at træne igen oven på rygproblemerne, og var så småt også begyndt at få trænet ben. Derudover var jeg begyndt at slusse mig ind i MMA træningen.

Buuuum - setback! Ingen træning i en uge, og ryggen har det nu værre, af at ligge hjemme.

Det har givet mig masser af tid til at ligge hjemme og tænke, desværre, så det har jeg gjort. Der er nogle ting, som vil blive taget til overvejelse, og nogle ting som skal ændres.

Hun er SÅ klog. Jeg er forelsket!

http://www.youtube.com/watch?v=aY_CidIS8YM&eurl=

Weekenden har gjort mig syg. Fee'
Måtte forlade festivalen lidt tidligere end planlagt, da jeg havde ondt i ryggen. Nåede hjem og så landskamp, og under kampen begyndte jeg at koge.

"Jeg giver det to dage, inden jeg bliver syg", sagde jeg, og sandt nok. To dage efter er jeg så syg. Igen.

Ondt i hovedet. Ondt i ledende. Ondt i musklerne. En god gammeldags influenza.

Lidt forsinket, grundet stress og jag, kommer fredagens træning.

Jeg havde noget travlt. Skulle have IT møde med min chef. Ventede i to timer på, at hun blev færdig med et andet møde. Dagen bød på fysioterapi først, hvor vi lavede nogle tests på min lænd. Der er ikke noget galt med min diskos, men muskulaturen er ikke stærk nok. De små stabilistator muskler omkring rygsøljen er ikke stærke nok. Giver meget mening, når man tænker på de spændinger jeg har, så er det ikke nødvendigt for de små, at spænde så meget, ergo taber de styrke. Det forklare at jeg får falcet symptomer, bl.a.

Min fys anbefalede pilates, mens Kristian foreslog noget Kinetic Control, som han vist kender mere til. Ihvertfald, er det måske et tegn på, at jeg kan få løst mine problemer med lænden, som btw gør rocker ondt pt.

Efter mødet, som sluttede lidt i 13, skulle jeg hente en telefon, og så ned og træne og være på Mallorca Bar (oh yes), med samme telefon inden kl 1430. Dernæst hjem, skift, smide tasken, samle mit grej, og så afsted til AMF 06, som jeg skal dække for Skopet. Jeg nåede det næsten til tiden også. yearh right

Træningen blev et sammenrend af mit to dages program, og tog de ting, jeg syntes vigtigste, med det in mente, at jeg gerne skulle være weekend klar

Cykel: 8 min

Ben Press:

1x10 @ 70 kg *opvarmning*
1x10 @ 90 kg *opvarmning*
1x6 @ 110 kg
1x6 @ 120 kg
1x6 @ 130 kg

Så var et tid at slutte, da knæene begyndte at blive ømme. Ingen grund til at tage chancer

Skrå Bænk: 4x6 @ 2x18
Lavde jeg med håndvægte, og kun skrå, da der er nogen galt med deres smith maskiner dernede. Der noget skæv modstand i den ene side på dem begge

Military Press: 3x6 @ 40 kg
Der begyndte jeg at blive pissed. Kunne igen ikke finde de 2.5 skiver, så jeg sked på det, og røg på de 40 kg. Ikke så hårdt som jeg frygtede, men stadig hårdt, og jeg måtte betale prisen lidt senere. Måtte også skippe et sæt

Barbell Rows: 4x6 @ 40 kg
Her blev jeg mere pissed, da en eller anden noob, som skulle se stærk ud, blev ved med at gå i vejen. Jeg rykkede min sæt, og forlod det område

Cable Ball Crunch: 4x6 @ 20 kg
Begynder at få mere og mere styr på denne øvelse, og har fundet et niveau på de 20 kg. Regner dog med at stige ret snart. En fantastisk øvelse. Elsker den

Triceps: 3x6 @ 27.5 kg
De 27.5 kg jeg hev rundt med legende lethed sidste gang, kunne jeg ikke rykke idag. Min skuldre var helt ødelagt efter Military Press. Næste gang siger jeg dig, næste gang

Upper Back: 4x6 @ 60 kg (maskine)
Gik dog noget nemmere end de andre ting.

All in all en god træning, hvor jeg kom til at svede godt. Håber kroppen giver mig ro og mulighed til, at tage hul på hele programmet i næste uge.

Fra tid til anden, sker det, at klienter crasher på et eller andet sæt. Ja, selv Linux maskiner kan være genstridige (oftest er det X som strejker). Så skal lortet slåes ned, og til tider kan det være nemmest bare at reseet maskinen, for hvis X strejker kan det også betyde, at keyboardet ikke svarer.

Der kan så være problemer, hvis man kører en NFS/NIS løsning. Klientet forsvinder og mister forbindelsen til serveren, men profil settings kan stadig være åbne.

F.eks. havde jeg forleden et problem med en klient, hvor Firefox påstod den allerede kørte. Det gjorde altså nu ikke, men fandme om den vil starte op.

Løsningen er simpelt (denne gang ihvertfald).

cd /home/user/.mozilla/firefox

Derinde ligger der en personlig settings mappe som hedder noget mumbo jombu. Min hedder default.dj9, en anden brugers hedder gwbdhjv7.default.

Hvis et program crasher hårdt, så opretter den en fil der hedder lockfile eller parentlock. Slet eller ombøb den, og så burde Firefox starte op igen.

Jeg havde det samme problem med Nautilus iøvrigt, og efter at have fjernet lock filen, så rullede alt igen

I sidste uge fik jeg to styrketræningspas ind. Hele programmet blev kørt igennem over to dage, og det med benpress og dødløft. Det var dog ikke helt uden pris. Jeg måtte stoppe dødløftene, da mit højre knæ, som skrevet tidligere, begyndte at gøre ondt. Jeg er færdig med at tage chancer, så jeg stoppede.

Lænden har også været et problem igen, og generelle spændinger i den øverste del af ryggen, driller mig også en hel del nu. Dermed har styrketræningen været skrinlagt i denne uge. Jeg tør ikke tage chancer.

Jeg var ovre og træne i X-Gym i mandags. Der gik dog ikke lang tid før, jeg fandt ud af, at det var håbløst at prøve at rulle med de andre. Lænden hindrede alt mobilitet i den nedre del af ryggen og hofterne. Alt gulvkamp vil være forbundet med smerte, og sandsynlig forværring af skaden. Istedet brugte jeg lidt tid på at daske lidt til sandsækken, for at se hvordan venstre knæ havde det, mens jeg forsøgte at skåne lænden.

Så alt i alt, er jeg vel ligeså skadet som jeg var for en uge siden. Måske lidt mere. Mit venstre knæ har det bedre, men der er stadig problemer når jeg drejer i knæet og når jeg går. Det højre knæ gør ondt når jeg rejser mig fra hug.

Jeg planlægger at træne en smule i morgen, og så se ellers slappe af til Tirsdag, og så hvordan det hele så ser ud.

Hej Joan
Det ligger sådan at min kæreste utrolig meget nyder at røre og slikke. Det er kanonlækkert, men jeg savner bare at blive taget, og ikke alt det der forspil.

Han er 16 år ældre end mig (jeg er selv 30) og jeg elsker ham over alt, men savner at han er lidt mere vild.

Han går meget op i at jeg skal få orgasme så mange gange som muligt, hvorimod jeg ikke behøver dette for at føle det er dejligt.

Jeg ved ikke hvordan jeg får ham op af stolen til at prøve noget andet end missionær.

Jeg kunne godt tænke mig han bare tog mig over spisebordet helt spontant uden jeg nødvendigvis får orgasme, men det har han lidt svært ved at forstå. Han er næsten alt for betænksom.

Hvordan får jeg manden op i ham?

Hilsen
den spontane

Kære spontane
Det kan godt være at du tror, at det skyldes manglende mandighed at din kæreste ikke tager dig hårdt og kontant midt i madlavningen.

Jeg tror at det skyldes at din kæreste ikke bare kan komme styrtende med erigeret lem som en bedre rambuk, bryde døren ned til køkkenet hvor du står i forklæde og steger frikadeller, flå trusserne af dig og tage dig hårdt og kontant hen over køkkenbordet.

Den tid er muligvis ved at være forbi. Forspillet, nærkontakten og samhørigheden kan med alderen få mere betydning, da seksualiteten ikke længere er et spørgsmål om at få taget trykket.

Jeg synes at du skal ændre din opfattelse af hvad mænd kan og skal præstere seksuelt. De er ikke mekaniske bolledyr der straks får stivert på, bare de ser et par damebryster.

Mænd, især voksne mænd, har som mange kvinder, brug for tid, respekt, lyst fra partnerens side, kærtegn, opvarmning og stimulation på den ene eller anden måde.

Sexlivet bliver bedre og mere interessant af, at man som kvinde ved at manden er ligeså sart med hvordan stemningen er, og om der er åbenhed og værdsættelse fra hendes side.

Jeg ønsker dig et godt og erotisk parforhold

Knus fra
Joan

Tankevirksomhed, kan jeg med stolthed sige, er nu ikke længere en dyd i det danske land. Tak for det Spontane øgle. Gid jeg kunne give dig en nobelpris.

Godt så. Du vil, imodsætning til den respekt og ligestilling du ellers forlange at få, tages råt for usødet henover diverse køkkengenstande. Du vil med andre ord, kneppes! Nuvel. Du laver så akkurat den samme lamme hjernedøde fejl, so alle andre platinblonde kokosolie stinkende solarie rynkede møg øgler gør. DU TAGER IKKE EN SKID INITIATIV, DU HATER!!!

Hvad med at DU gik ind i køkkenet til din mand, og hev HANS pik frem, tog den i DIN mund. Gjorde HAM liderlig - da man må formode at DU allerede er det - og så bad HAM om at jage den i DIG, når du fugter som en skovsnegl. Så kunne det jo være han fik lyst til at jage den i dig når han havde lyst. Men lur mig om ikke det nok skal komme til at give bagslag på et tidspunkt.

Den tid er muligvis ved at være forbi. Forspillet, nærkontakten og samhørigheden kan med alderen få mere betydning, da seksualiteten ikke længere er et spørgsmål om at få taget trykket.

Jeg synes at du skal ændre din opfattelse af hvad mænd kan og skal præstere seksuelt. De er ikke mekaniske bolledyr der straks får stivert på, bare de ser et par damebryster.

Mænd, især voksne mænd, har som mange kvinder, brug for tid, respekt, lyst fra partnerens side, kærtegn, opvarmning og stimulation på den ene eller anden måde.

Åh gud Joan. Af en sexolog, kender du åbenbart intet til mænd. Mænd - uanset alderen - vil altid have brug for at få taget trykket. Det drejer sig sgu ikke om nærvær. Det drejer sig om fisse. Snige den i bæveren, kom før hende, og så falde i søvn. Jeg bliver liderlig over ingenting. Jeg ved ikke hvilke hanrejer du snakker med Joan, men jeg har rundet mit tredje skarpe hjørne, og ser jeg en pat, så stritter jeg mod venstre. Der skal INTET til. Sådan er vi alle. Det er ikke sikkert, at vi stritter over den samme gamle trætte hængepat derhjemme, men dem vi ser på forsiden af Rapport, dem kan vi stritter over til hver en tid. Den gasblå hævner er stadig 110% mekanisk

Nu har jeg haft min 8gb iPod Nano i to uger. Et spændende lille had/kærlighedsforhold. Jeg har virkeligt gået på kompromis for at få de 8 gbs plads. Har som sagt aldrig før været den store fan af Apples iPod serie.

Fair nok. De har designet med sig, men og deres interface/GUI holder max. MEN - hvorfor kan jeg kun skrue op og ned for lyden når jeg surfer rundt i biblioteket. Det har irriteret mig en del, men gudskelov har jeg en volume kontrol på mine Senheisser ørebøffer.

Den anden er, at EQ overstyrer i Nano'en. Det er forskelligt fra rip til rip, og det har ikke noget med volumen eller headsettet. Det er simpelthen noget juks i Nano'en. Det pisser mig af. Det er åbenbart et problem, som har fulgt Aples afspillere i flere år, og jeg fatter ikke, at man ikke har ordnet det endnu. Der kan læses noget mere om det her på dette link

Og så faldt jeg over det her Anti EU hack, som jeg lige skal have testet. Det er lidt træls, at den limit er på ens afspiller.

Og så er der iTunes. Værre styk lorteprogram findes ikke, og eftersigende er blevet endnu mere træls med de nye versioner. Ork. Bare læs her, jeg kan nikke genkende til alt

Hej Joan
Jeg har indgået et lille væddemål.

Min mand har en lille pornofilm på sin telefon. Man ser en kvinde der får orgasme, og ud af hendes skede står der en kæmpe stråle.

Det ser helt vildt ud, som hvis man spuler med en vandslange.

Er det fup eller fakta??? Jeg har aldrig set noget lignende, kan det virkelig passe?

MVH
Jeannette

Kære Jeannette
Jo det er sandt at kvinder kan ejakulere. Nogle kvinder oplever at de undervejs i et samleje udskiller så meget væske, at der kommer en stor våd plet på lagnet.

Det føles skønt når væsken bliver udskillet, men det er ikke sikkert, at det føles som en orgasme, mere som en ejakulation.

Andre kvinder får den helt store orgasmefølelse, hvor de sprøjter en lang stråle ud af skeden. Sprøjte-orgasme-eksperter siger, at alle kvinder kan sprøjte, det er et spørgsmål om teknik, og har man prøvet det en gang, kan man opnå det hver gang.

Jeg giver dig lige opskriften: Lav et elskovsleje på et rimeligt hårdt underlag. Evt. et vattæppe på gulvet eller på bordet. Vær grundige med forspillet. Jo mere ophidset og opvarmet du er, jo bedre chancer er der for at du kan sprøjte.

Lad din mand stikke hans langfinger og ringfinger op på dit A-punkt. Det er det punkt der sidder et par centimeter op over G-punktet. Giv jer tid til at finde punktet, da det er vigtigt at han berører dig det rigtige sted.

Hans fingre skal være let bøjede, så finder I det bedst. Når punktet er fundet, skal han bruge MANGE kræfter på at trykke på det. Hånden/armen går ikke ind og ud, men op ned op ned.

Det kan være meget hårdt for armmusklerne og ret hårdt for kvindens indgang. Lad din mand trykke dig udvendigt på skambenet samtidigt, så din krop ikke bevæger sig op og ned.

Når du mærker en tissefornemmelse, giver du slip og presser ud. Det er ikke urin du sprøjter, selvom du skal forbi tissefornemmelsen. Jo mere du slapper af, jo hurtigere sker det.

Jeg ønsker dig mange våde orgasmer.

Store knus fra
Joan

Du skal sgu da ikke opmuntre hende til at ligge og pisse i dagligstuen, Joan!? Det er da røv klamt!

Det føles skønt når væsken bliver udskillet, men det er ikke sikkert, at det føles som en orgasme, mere som en ejakulation.

Ja for helvede, som mand er det da også mega lækkert. Som at vinterbade i et rensningsanlæg. At rygcrawle i skridtsekret fra en godzilla lignende øgle, er sgu ikke lige hvad der for mine øre til at stritte. Der må jeg melde pas.

Men hvad er nu det for noget ævl om kvindelig anatomi

Lad din mand stikke hans langfinger og ringfinger op på dit A-punkt. Det er det punkt der sidder et par centimeter op over G-punktet. Giv jer tid til at finde punktet, da det er vigtigt at han berører dig det rigtige sted.

Et A-punkt?!! Nu har jeg i mange år hørt om det myten G-punkt, og nu snakker vi et A-Punkt også?!?!! Skal det forståes sådan, alfabetet er afbilledet med små prikker hele vejen op igennem en kvinde fra bæver til mund.

Jeg skal ikke høre mere

Det er dagen derpå og jeg er mega smadret. Hele dagen igår var jeg utroligt øltørstig, men jeg holdte mig på den professionelle måtte, og afstod fra alkoholiske drikke indtil drengene havde kæmpet.

Vi kørte fra Aalborg lidt over 10, og skulle være i Odense til indvejning inden kl 14. Det skulle ikke være et problem, men vi ramte desværre lidt bilkø et par gange, og blev lidt forsinket. Men omkring 1330 var vi i Odense og fik vejet ind.

Lasse var den første der gik på vægten. Jeg tror han var lidt bange for, om han nu var på 76 kg. Med rette, for da han havde været på vægten viste den 76.6 kg. Ikke lige starten vi ønskede. Lasse tog sine jeans af, og gik på vægten igen. Nu viste den 74.5 kg. Altså vejede Lasses jeans 2.1 kg.

Kristian vejede ind i på 74.5 også, og det samme havde hans modstander angiveligt også. Lasses modstander lignede slet slet ikke en der vejede -76 kg, og jeg undre mig lidt over det forudgående matching show med vægt forvirring. Oh well.

Kristian var den første på cardet, og han skulle kæmpe mod Long-John Lundblom fra Gladius MMA. Han træner på deres elite hold, er ikke nogen push over. Navnet Long-John er meget passende, da manden er godt og vel 2 meter høj. Han havde vel 30 cms højde på Kristian, vil jeg vurdere. Det viser sig, at være svært for Kristian at komme ind og bokse med ham, da han har længde og højden til sin klare fordel. Kristian bliver, i mine øjne, aldrig rigtigt truet stående, men Long-John får dog en del hurtige slag ind i hans parader. Kristian vurdere tager efter et minut og tyve, Long-John ned, men han formår at reverse nedtagningen, så Kristian ender med Long-John i hans guard. Long-john lader til at blive bange for Kristians eksplosivitet, og tager en meget defensiv udgang i Kristians Guard. Han laver ingenting overhovedet, ud over at holde positionen. Kristian har mange forsøg på sweeps og to meget meget tætte Oma plata forsøg, hvor den sidste er ved at slutte kampen. Sent i kampen ender Kristian på toppen, og forsøger sig - som jeg husker det - med en triangle. Det mislykkedes.

Long-John vinder, for mig en underlig kendelse, kampen 2-1. Jeg føler ikke han gjorde nok til at vinde den kamp.
Når det er sagt, så er jeg personligt meget stolt over Kristians kamp. Han havde haft lidt døj med nerverne, men det var også hans Shootfighting debut. Han kæmpede flot, og var meget bevægelig og eksplosiv. Det tegner meget godt. Ærgeligt han tabte, men det var tæt.

Lasses var meget rolig og afklaret på dagen. Der var ikke et syn af nerver. På vejen til Odense drak han grøn the og læste Dostoevsky.....
Jeg tror hans rolige ydre psyked hans modstander lidt. Det er jo set før. Ihvertfald virkede Martin Hedenbergh lidt trykket, da de to mødte hinanden inden kampen.

De to havde en del slagvekslinger, hvor Lasse var den der gjorde bedst figur. Ikke nok med, at han ramte med hårde slag, så kontra boksede han også Martin flot. De gange de var inde og clinche, der ramte Lasse med mange tunge gode knæ, og det var bestemt ikke noget han kunne lide, den gode Martin. Såvidt jeg husker, var det vist Martin der fik nedtagningen på Lasse, og de endte i guard. Lasse havde et par submission forsøg, mener det var på triangle, faktisk. Ikke noget der gav noget, så istedet lykkedes det Lasse at få et sweep, og nu sad han øverst. Lasse rejste sig fra Martins guard, og der var nok kun 10 sek tilbage af kampen. Så gav Lasse den gas, og sluttede utroligt stærkt af med knæ og slag. En noget voldsom barrage. Lasse vandt fortjent 2-1, og igen undre jeg mig over hvordan helvede der kunne være sådan en undren over hvem der var den dominerende kæmper. 2-1 i en kamp hvor Lasse var den dominerende fra start til slut, undre jeg mig sgu noget over.

Under hele forløbet var jeg mest med som praktisk gris. Hentede ting, og var der til at holde øje med vores fightere, så de kun skulle have fokus på deres kamp. Egentlig var der faktisk ikke så meget at lave, men der var da lidt.

Jeg skulle have corneret begge, men det blev kun til Kristian jeg cornerede. På dagen blev det logisk, at Kristian skulle corner Lasse med Kim, da Kristian havde hjulpet Lasse meget med det stående. Med tanke på mit skadesforløb og sygdom, så var det logisk.

Kristian fandt sit krigeransigt gradvist, og da vi gik ind til buret, så var han klar. Bag tribunerne stod han og boksede lidt på væggen, mens vi ventede på at blive annoceret. I ringen havde jeg tiden, og holdte Kim informeret om hvor langt tid der var tilbage. Samtidig var jeg den, der skulle råbe motiverende. Vigtigt, at der var/er en klar rollefordeling mellem Kim og jeg. Jeg syntes det fungerede. Pt har jeg ikke gjort mig så store tanker om hvordan det hele foregik.

EDIT: Dagen efter tanker: Jeg husker dog, at på et tidspunkt kommer Kim og jeg med modstridende "kommandoer". Jeg mener Kim råber til Kristian, at han skal forsøge at clinche, hvor jeg noget mere neandertaler agtigt opfordre ham til at slå. Min hensigt var, at få Christian til at slå dybt på Long-John, da han var helt åben. Han pressede Kristian på det tidspunkt, og jeg vil have Kristian til at kontra. Idag er jeg glad for, at han gjorde som Kim sagde. Havde han begyndte at bokse Long-John, havde han været nødt ti at slippe paraderne, og lige der, var det ikke en god ting. Min egen manglende erfaring blev udstillet der, men heldigvis var det ikke noget der kostede, og Kristians rutine sejrede.

Sidste jeg var i corner, var til Cage Challenge 5 i KBH. Denne gang var jeg bedre til, at lade fighterne være i fokus, syntes jeg selv. Faktisk havde vi en rigtigt hyggelig køretur til Odense, men det hjalp selvfølgelig også, at Ring Girl var med. Det er meget givende at være i Corner, syntes jeg, og jeg har det bedre med at sidde der, end at sidde på tilskuerpladserne uden at have nogen indflydelse. Det er lidt underligt, at jeg har det så svært ved at se den sport jeg elsker, når det er kæmpere jeg kender. At stå på afstand og se Lasse kæmpe var svært, men heldigvis gjorde han det let for mig.

Efter Fighter Galla stod den på afterparty på den Smagsløse Cafe. Det var fucking underholdende. Omkring 60 shooters på et værtshus, var noget af en prøvelse for den generelle public. Der blev drukket tæt, og der var masse af street vale tudo efterfølgende. Læs om det her i trådende Fighter Galla 3, Klasse! og Spoiler på ma.dk. Druk historierne må i lige have lidt til gode. Jeg skal nemlig snart sove.

Tak for en fantastisk tid Kim, Kristian og Lasse

Ps: Ringgirl, jeg er MEGET skuffet over, at du ditchede os midt om natten. Jeg troede vi skulle putte sammen

Sæson starten for AaB fodbold var fantastisk og meget lovende. Nomvethe og Prica var lige det holdet manglede, og den defensive akse med Allan O, Risgaard, Calif og Jakobsen virkede solid. Holdet formåede pludselig at spille det fodbold, Hamrén har snakket om siden dag 1. Det offensive pæne pasningsbold.
Ikke mere af det hovedeløse losseri, vi har været vandt til siden '99. Nu blev bolden flyttet flot rundt, og AaB kombinerede sig ud af problemer. Prica var livsfarlig, og på 4 kampe scorede han 5 mål. Og så gik han i stå.....

Og det gjorde resten af holder også!

Folk snakkede mesterskab, medajler og bla bla. Der var en underlig optimisme omkring AaB igen, og folk valfartede mod stadion, for at blive underholdt. Aalborg stadion har ikke siden '99 set så mange mennesker på stadion. Som en fodnote, kan det lige noteres, at AaB honorede tilskuer interessen med lavt service niveau og en prisstigning på billetter midt i sæsonen.

AaB's genoplivelse kulminerede med en fortjent 2-0 sejr over FCK i parken. Siden blev det til en udklassering af BIF hjemme, som dog kun gav 1-1. Derefter er der kun kommet 1 point på tavlen. 0-1 til OB hjemme, 0-0 ude mod Horsens og 0-3 til FCN hjemme. Boblen som bar de Aalborgensiske forventninger høj, er brast....

Hvad er der gået galt? Hvordan kan man gå fra at være et velspillende fodboldhold til at blive en vaskeklud? Hvad mangler der? Hvad sker der?

I AaB har man altid vægtet lune og omgængelighed, mere end fightervilje og vindermentalitet. Mestertræneren Hans Bache blev aldrig tilbudt en forlængelse, men istedet hentede man den gamle kammerat hjem fra AGF. Peter Rudbæk - hvis meriter med AGF på ingen måder beretigede træner posten i AaB - kom ind som træner. Alle var glade. Jeg husker udemærket hvordan en kollega på det tidspunkt sagde, "han har nu sådan en dejlig lun humor" om Peter Rudbæk. Det var hans største kvalitet åbenbart. Det, og at han (gen)opfandt Thomas Gaardsøe som spiller i forsvaret. Han gav os også vores bedste midterforsvar siden Jozo og Bælum, i form af Lennart Bak (?!) og førnævnte Gaardsøe. Det var så også det

I to sæsoner skulle vi se på det mest elendige pis fodbold længe. Lange planløse bolde, og et hold, hvor profilerne søgte væk, var hvad vi Aalborgensere blev spist af med.

Jeg har før været efter Ståle Solbakken og kaldt ham mange grimme ting, pga den måde han forlod AaB på. Men nu begynder der at tegne sig et mønster. AaB personale politik og prioritering af menneskelige kvaliteter, stod aldrig mål med hvad Ståle vil. Han vil vinde. Uanset! Han var her ikke for at være bedste venner med nogen. Han var her for at få point på kontoen. Han kendte sig værd, og forlangte at få det. Måske hans disput med Lynge udsprang af hans ønske om at komme til en klub, der kunne give ham det. Et hold med fighter vilje.

Nu står AaB med et hold af sympatiske kameratlige spillere. Der er ingen tvivl om, at alle AaB spillerne er svigermors drøm (måske pånær Calif). Flink unge mænd som ved hvad der er godt i samfundet. Men vinder vi kampe? Hvor er det instinkt, der tvinger dig til sejr. Det instinkt som Strandli, Solbakken, Anders Andersson, Lundberg og David Nielsen havde. Klinger de navne? Ja, tre af dem, forlod klubben på en ikke alt for god måde. Deres sidste aftryk var disput og kontrovers. Alle bærende kræfter på AaB holdet, men også folk som strøg visse mennesker den mod hårene.

Hvad er det AaB vil? Klubben er vel ikke et sociologisk eksperiment, men en virksomhed der er resultat orienteret. Så hvor er killer instinktet? Hvor er viljen? Hvor er konskvensen?