Floyd Landis.... nu med hund
Nogle erindre måske, at jeg dagen inden Tour De France sidste etape skrev følgende;
"Men Floyd Landis kørte sateme hurtigt idag, og det var nødvendigt, hvis han skulle vise hvor skabet står. Hvilken præstation. Man sad jo helt og beskyldte manden for at have hund (forstod i den?!)"
Og hvad sker der så???.... Floyd bliver taget for doping.
Efter alt den pis virak vi har været igennem under hele Touren. En Tour hvor de største favoritter forlod feltet, før prologen overhovedet var sat igang. Det er jo fuldstændigt forrykt - og et eller andet sted også pisse forudsigeligt.
Store mediekoncerner har truet med bål og brand - især de tyske - fordi den vare de skulle sælge os tv seer, pludselig drastisk devaluerede - især i tyskland. Men alt det har jeg været igennem, og selvom Touren ikke blev det vi håbede på, så blev det alligevel spændende for første gang i 7 år, selvom det var sådan lidt pinlig spændende. Den gule trøje skiftede ejer gang på gang.
Det sjove var, at selvom alle vidste at Floyd Landis er en stærk rytter, så levede man ikke Phonak store muligheder for at køre den gule trøje helt til Paris - men det gjorde de alligevel, men ikke uden drama.
Floyds uhyggelig soloridt på 17. etape, hvor han henter 10 minutter, og sidenhen hans fantastiske enkeltstart dagen før sidste etape. Flot så det ud, men man sad alligevel og tænkte, "det er godt nok utroligt..."
Og det var det. Alt for meget testeron blev fundet i hans doping prøve, efter 17. etape, og Floyd Landis gik under jorden. Hvad får en dopingmistænkt til at gemme sig - skyldsfornemmelse. Jeg tror ikke en skid på hans søforklaring om, at det skyldes han fik et par øl og en whisky den dag han gik helt ned. Den er der sgu da vel ingen der køber.
Nu er har cykelsporten et kæmpe problem. Vi troede alle, at hysteriet ikke vil kunne nå større højder, men det kunne det. Vi troede (og håbede) vel alle på et rent felt (eller gjorde vi....), og så sker det her. Hvordan kan sådan et menneske kører Touren uden at fortrække en mime, når man ved der lige er sket?
UCI skal skrue bissen på nu. To års straf skal betyde to års straf. Der skal være straf og sanktioner der hjælper og arbejder sammen med dømte ryttere. De skal rammes på økonomien, og det skal de folk også, som alligevel lader dem stille op til løb.
Det er for nemt, at det kun er rytteren som får 2 års karantæne. Holdende må også til at deltage mere aktivt i, at rytterne forbliver rene. Bliver en rytter mistænkt eller taget for doping, f.eks. inden touren, så skal hele holdet trækkes. Det ligger et kollektivt pres, og så må man håbe at folk forstår beskeden. Ingen hold vil vel tage en rytterombord, hvis de ved der er risiko for, at hans fejl og misbrug kan straffe hele holdet.
Tvungen doping test og DNA prøve før touren overhovedet går igang. Det er godt nok en bekostelig affære, men der er så mange penge i touren, og når medierne interesser pludselig er dalene, så skal man nok overveje at føje kravet om de tests.
Nu bliver spørgsmålet, om cykelsporten nogensinde kan genvinde sin respekt. I mange år er vi danskere, af Leth og Mader, blevet tudet ørene fulde af, hvor smuk en sport cykling af. Hvor fantastisk det er at se, når de kravler over bjergene. Men hvor smukt er det, når skyggesiden hele tiden bliver fremstillet. Hvad unikt er der i det, når man ikke længere aner, om det er mennesket eller videnskaben, som besejre Alperne


